Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Fra dilettant til mester

Gæsterne får både det, de forventer og det, de ikke forventer, når de i år besøger Nolde Museet i Nordfrisland. De afdæmpede og ordinære malerier fra Noldes år på landevejen står i stærk kontrast til den farvens tryllekunstner, vi kender ham som.
Gæsterne får både det, de forventer og det, de ikke forventer, når de i år besøger Nolde Museet i Nordfrisland. De afdæmpede og ordinære malerier fra Noldes år på landevejen står i stærk kontrast til den farvens tryllekunstner, vi kender ham som.

Nolde Museet viser i år sider af den store ekspressionist, som de færreste kender.

Er det virkelig Emil Nolde, der har malet de lerfarvede og meget realistiske billeder, der nærmest virker blege og kedelige ved siden af de andre billeder, hvor han rigtig folder sig ud? Altså folder sig ud, som vi kender ham: Som farvens tryllekunstner.

Torsdag slog Nolde Stiftelsen i Seebüll dørene op til en ny sæson, og sæsonen viser Nolde fra hans vandreår fra 1898 til 1901. Nolde var lige blevet færdig som kunsthåndværker på skolen i Flensborg, og nu ville han være rigtig kunstner. Over München, Polling og Dachau gik vejen til Paris og København, før han vendte tilbage til sin hjemstavn i landsdelen Slesvig.

Malerierne fra denne periode er kun sjældent blevet vist offentligt. Ved første øjekast virker malerierne ret uinteressante. De er naturalistiske fremstillinger af for eksempel en landevej, en bæk, moseområder, en træstamme og engområder. Og så er der Noldes første selvportræt iblandt – malet i 1899.

Foto: Frank Molter/dpa.
Foto: Frank Molter/dpa.
Foto: Frank Molter/dpa.
Foto: Frank Molter/dpa.
Foto: Frank Molter/dpa.
Foto: Frank Molter/dpa.
Foto: Frank Molter/dpa.

Alle meget ordinære, men dog ikke uden en lyrisk stemning i landskabsmotiverne. Værkerne dokumenterer, hvordan Noldes udvikling fra dilettanteriet til positionen som en klassisk maler.

Farven blev et udtryk

– Værkerne viser os, hvordan han gik fra at være en kunsthåndværker til at være en rigtig kunstmaler. I selve farven fandt han den egentlige form for at udtrykke sig, og han blev en af ekspressionismens vigtigste repræsentanter. Men de tidligere billeder spillede også en vigtig rolle for Nolde, siger Dr. Christian Ring, der er leder af Nolde Stiftelsen i det nordligste Nordfrisland blot få kilometer syd for den dansk-tyske grænse.

Stærk kontrast

Kontrasten mellem de første forsøg og hans mesterværker er da også forbløffende i den store billedsal i Noldes gamle beboelses- og atelierhus i marsken.

– Når vi ser disse tidligere malerier i dag, forbinder vi dem slet ikke med Emil Nolde. Men de blev en vigtig station i hans udvikling, for det var i de år, da malerierne blev til, at Nolde lærte, hvad det vil sige som kunstner at være undervejs i landskabet, siger Dr. Christian Ring.

Den opmærksomme betragter vil se, at de tidligere værker er signeret »Emil Hansen« og ikke »Emil Nolde«. Efternavnet Nolde tog han først i 1902 efter at være blevet gift med den danske skuespillerelev Ada Vilstrup.

Ud over den ukendte side af Emil Nolde bliver der på årets udstilling i Seebüll vist 150 værker fra forskellige perioder og fra hans varierede tekniske palet. Som noget helt nyt udstilles ikke blot værker af Nolde, men også af hans venner og ekspressionistiske kolleger: Cuno Amiet, Fritz Bleyl, Erich Heckel, Ernst Ludwig Kirchner, Karl Schmidt-Rottluff, Alexej von Jawlensky, Mach Pechstein, Paul Klee og Franz Marc. Flere af dem tilhørte kunstnergruppen Die Brücke ligesom Nolde.

Gik op i flammer

Det drejer sig ikke blot om malerier, som Nolde Stiftelsen har lånt. Næh, stiftelsen ejer dem, fordi de var en del af Noldes dødsbo. Emil Nolde havde en pæn stor samling af værker af kunstnerkolleger, som han opbevarede i sin lejlighed i Berlin.

Størstedelen gik op i flammer under et kraftigt bombardement af den nazityske hovedstad den 15. februar 1944. Nogle af malerierne kom senere op at hænge i Emil Noldes dagligstue i funkishuset i Seebüll, blandt andet to værker af Franz Marc og raderingen af Paul Klee. Ellers omgav Nolde sig helst med egne værker, som han studerede ind og ind og frem og tilbage.

Det er første gang, at denne bevarede samling vises frem for offentligheden.

Fra tiden, da Nolde efter vandreårene vendte tilbage til Nordslesvig, vises blandt andet en række nøgenmotiver udført i olie, blomsterakvareller, motiver af havet.

Gæsterne i Seebüll får både det, de forventer af Nolde, og samtidig får de også ukendte sider af ham at se.

Nolde Stiftung Seebüll: Emil Nolde – vandreår. Opdagelsen af farverne. 1. marts – 30. november 2018.

kommentar
deling del

Skriv et svar