Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Fossil energi – en parentes 
i menneskenes historie

Det er en magtkamp. Den pågår 24/7. Og den kræver vores fulde bevågenhed. Ellers er det de forkerte, der kommer til at designe fremtidens energisystem.

Det lyder som noget fra en science fiction-roman, men det sker lige nu for øjnene af os. Energiomstillingen fra fossil til vedvarende energi overrasker gang på gang og bekræfter det åbenlyse: Den vitale, forureningsfri energi er overalt og i mængder, vi ikke fatter. Vi skal blot tæmme den.

I det nordlige Nordfrisland ved Klægsbøl (Klixbüll) kan man for tiden se kæmpedrager stige op og ned i 400-600 meters højde. De producerer energi. Store mængder. Opfinderen er Stephan Wrage, der som barn sendte drager til vejrs på stranden i Skt. Peter Ording, og hvis hamborgske virksomhed, SkySails, sætter sejl på store fragtskibe. Mandskabet kan drosle motorerne ned og spare på den tunge, stærkt forurenende fuelolie. Og sådan er der heldigvis så meget – ikke mindst ude på vestkysten, hvor omstillingen fra fossil til vedvarende energi alene i det naturrige og strukturfattige Nordfrisland Amt har skabt 6000 nye job.

Der er al mulig grund til at sætte maksimal turbo på omstillingen til grøn energi. Ikke kun på grund af klimaforandringerne. Dem er vi forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan, for at holde i ave. Forskerne er uenige, og der tegner sig forskellige billeder alt efter, hvilke forskerfaggrupper man konsulterer. Vi ved dog rigeligt til, at der skal handles nu og her, at konsekvenserne allerede er smerteligt konkrete mange steder på kloden.

Vi skal også sætte maksimal turbo på den grønne omstilling, fordi vores nuværende forbrug af fossil energi helt sikkert er en parentes i menneskehedens historie. Der er så store omkostninger forbundet med fossil energi – menneskers sundhed, forurening af naturmiljøet, indskrænkning af livskvalitet – at der ganske enkelt ikke er nogen fremtid i at pumpe en begrænset ressource op af undergrunden.
Tilbage til Nordfrisland, til de mange nye job og til den velstand, som den tyske energiomstilling har bragt til udkantsregioner.

Effekten er positiv på mange måder. Højt uddannede – eksempelvis ingeniører, marketingsfolk, logistikeksperter – kan i dag finde job hos den skov af mindre virksomheder, der er opstået inden for sol-, vind- og biogasteknologi i regionen. Det betyder, at nordfrisere, der ønsker at leve i deres landsdel – tæt på familie, venner og enestående nordfrisisk natur og kultur – efter endt uddannelse rent faktisk kan returnere til Nordfrisland. En anden positiv effekt er, at det er muligt for ganske almindelige familier med små indtægter at investere i de borgerejede vindmøller og solcelleanlæg. Det giver ud over flere penge på kontoen, fælles ansvar og en styrket lokal identitet. Der er noget fornuftigt at være fælles om.

Noget, der måske er endnu vigtigere, er, at nordfriserne og for den sags skyld hele landsdelen Slesvig med universiteter, virksomheder, politikere og græsrodsbevægelser har indset, hvilke store muligheder der ligger i at gøre vedvarende energi til en motor for udvikling. Der udtænkes nye produkter, testes, investeres og lobbyes der, hvor beslutningerne træffes. Og her er ingen kræfter spildt, for der skal tænkes i helheder og arbejdes i en fælles front, hvis de folkelige interesser skal flytte bogstaver, der hvor lovene vedtages.

I krydsilden mødes partiernes forsøg på at tilfredsstille kernevælgere, eksempelvis arbejderne i kulminer, Tysklands fire store energimastodonters interesse i at bevare mest muligt af deres regionale monopoler og et krav om størst mulig ejerskab hos borgerne for noget så samfundsbærende som energien.

kommentar
deling del

Skriv et svar