Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Forsker: Umuligt at gennemskue alle Karl Otto Meyers roller

Sønderjyske Årbøger blev tirsdag præsenteret i Padborg. Bogen indeholder flere sydslesvigske vinkler.
Sønderjyske Årbøger blev tirsdag præsenteret i Padborg. Bogen indeholder flere sydslesvigske vinkler.

Det er 130 år siden, de første udgaver af Sønderjyske Årbøger udkom. I går blev 2019-udgaven præsenteret på Museum Oldemorstoft i Padborg. Kun få steder i Danmark er den historiske interesse – af mange gode grunde – så stor som i det dansk-tyske grænseland.

Det er ingen fejl, at udgaven er sat i ental, for selv om titlen er »Sønderjyske Årbøger«, så er der retteligt kun tale om ét bind. I fordums tid er udgivelsen dog udkommet i to bind. Deraf navnet i flertal.

– Udgivelsesdagen er altid en festdag for historisk interesserede i Sønderjylland, sagde museumsinspektør Mads Mikkel Tørsleff, da han bød velkommen til bogpræsentationen. Han sidder selv i årbøgernes redaktion sammen med Kristian B. Arentsen, Mariann Kristensen, Mogens Rostgaard Nissen, Klaus Tolstrup Petersen og Merete Bo Thomsen.

Indholdet i Sønderjyske Årbøger er en blanding skrevet af professionelle historikere, amatørforskere og erindringsskribenter.

På forskerniveau

– Forfatterne har alle fået deres artikler bedømt på forskerniveau, og det blåstempler Sønderjyske Årbøger som det førende danske videnskabelige tidsskrift inden for forskningen i Sønderjyllands historie, siger Mads Mikkel Tørsleff.

Bogen udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland og indeholder syv artikler, der tidsmæssigt spænder fra begyndelsen af 1800-tallet frem til 1950erne og geografisk omfatter emner fra både Nord- og Sydslesvig. Derudover er der anmeldelser af 15 historiske bøger om Sønderjylland udgivet i 2019 samt 50 sider om den historiske arbejdsmark i grænselandet, det vil sige beretninger fra arkiver, museer og forskningsinstitutioner.

Tre af årbogens faghistoriske artikler har en særlig interesse set fra et sydslesvigsk synspunkt.

Mogens Rostgaard Nissen, der er leder af forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig,  undersøger Karl Otto Meyers avisledere i dennes tid som chefredaktør for Flensborg Avis. Karl Otto Meyer var en stærk opinionsdanner, og Mogens Rosgaard Nissen skriver, at det ofte var »svært – for ikke at sige umuligt – at gennemskue, hvornår det var chefredaktøren, partiformanden og/eller landdagsmanden, der udtalte sig«. Karl Otto Meyer var i lange perioder både chefredaktør, formand for Sydslesvigsk Vælgerforening og/eller medlem af landdagen i Kiel for partiet.

»Mange steder i Sydslesvig og i Danmark blev hans ledere nærmest opfattet som det danske mindretals officielle holdning. Det skabte naturligvis utilfredshed blandt lederne af de øvrige sydslesvigske organisationer«, konkluderer Mogens Rostgaard Nissen, der sidste år udsendte en omfattende biografi om Karl Otto Meyer.

Personlig historie

Årbogen byder også på en personlig historie med sydslesvigeren Annemarie Erichsen, som fortæller om sit virke som formand for Den Slesvigske Kvindeforening i Sydslesvig og de øvrige mindretalsaktiviteter, hun gennem årene har deltaget i.

Et tredje sydslesvigsk aspekt finder man i artiklen »Global søfart og lokal identitet i Sønderjylland«, skrevet af museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen fra Museum Sønderjylland. Han konkluderer, at den globale søfart i 1800-tallets Sønderjylland blev erindret meget forskelligt i de tre sønderjyske havnebyer Aabenraa, Sønderborg og Flensborg. I Aabenraa begyndte erindringsarbejdet meget tidligt, for mere end 100 år siden, og her skete det – ligesom i Sønderborg – ved hjælp af civile kræfter. I Sønderborg var det for eksempel Skipperlauget, der dyrkede historien.

Men i Flensborg var det anderledes. Her blev byens søfartshistorie primært bragt på bane af akademiske kredse, og det var først godt 100 år efter Vestindienshandlens afslutning, at man rigtigt begyndte at interessere sig for dens historie. Fra 1984 kom der for alvor gang i formidlingen af Flensborgs stolte søfartstraditioner med åbningen af byens søfartsmuseum, konstaterer Mikkel Leth Jespersen.

Psykiske sygdomme

To andre artikler handler om, hvordan man i Danmark behandlede de mange sønderjyske krigsinvalider, der fik psykiske sygdomme efter at have deltaget i Første Verdenskrig, og om perioder med stor lærermangel på de sønderjyske skoler fra 1945 helt frem til 1970erne. Disse to artikler er skrevet af henholdsvis cand.mag. Kasper Nissen fra København og seniorforsker, dr.phil. Erik Nørr, der er tilknyttet Studiecentrum for Sønderjyllands Historie ved Rigsarkivet.

Seniorforsker Leif Hansen Nielsen sætter fokus på de sønderjyske bønders dårlige økonomi i 1930erne, og tidligere overlæge Anton Marckmann beskæftiger sig med historien om de civile tyske krigsflygtninge, der kom til Sydals i 1945.

Sønderjyske Årbøger sendes ud til alle medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og kan også købes separat ved henvendelse til foreningen.

kommentar
deling del

Skriv et svar