Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Forening med skiftende dagsordener

Uden Grænseforeningen ville der ikke have været et dansk mindretal i Sydslesvig i dag, konkluderer historikeren Axel Johnsen, der udsender bogen »Grænsen, folket og staten«.
Uden Grænseforeningen ville der ikke have været et dansk mindretal i Sydslesvig i dag, konkluderer historikeren Axel Johnsen, der udsender bogen »Grænsen, folket og staten«.

Grænseforeningen er en af danmarkshistoriens største og mest indflydelsesrige græsrodsorganisationer. Da den var på sit højeste i 1949, havde den 200.000 medlemmer fordelt på cirka 400 lokalforeninger rundt omkring i Danmark.

Mandag udsender sønderjyske historiker Axel Johnsen udsender den 400 sider tykke bog »Grænsen, staten og folket« om Grænseforeningens 100-årige historie. Det er den første samlede historie om danskernes forhold til grænsespørgsmålet og til det danske mindretal i Sydslesvig. Det er både en historie om en vigtig forening i foreningsdanmarks storhedstid og om en sag, der engang var en hjertesag for en meget stor del af civilsamfundet i Danmark, men som i dag primært klares via statsstøtten til Sydslesvig.

Ifølge Axel Johsen, der er ph.d. og afdelingschef i Museum Sønderjylland, er det dog Grænseforeningens helt store fortjeneste, at der overhovedet findes et dansk mindretal i Sydslesvig i dag.

Ny position

Axel Johnsen konkluderer i bogen,  at Grænseforeningen efter 1945 fik en helt central position som ansvarlig for det danske kulturelle arbejde syd for grænsen. Indtil 1945 havde forenings idegrundlag været at gøre hele det gamle Slesvig dansk, men det år gav både det officielle Danmark og foreningen afkald på en grænseændring – som kræfter i Danmark ellers arbejdede for. Til gengæld valgte Grænseforeningen at holde fast i et kulturelt virke i Sydslesvig i et Tyskland, der lige havde tabt Anden Verdenskrig.

Axel Johnsen hæfter sig ved, at Grænseforeningens flertal egentlig ville en anden vej, men at man over en periode på cirka halvandet år nåede til enighed om den nye position.

– Det blev afgørende, at der i Grænseforeningens top sad personer, der var vokset op som nordslesvigere under tysk herredømme. De havde med i deres erfaringsverden, at et sindelag nødvendigvis måtte have en dybde. De indså, at man ikke kunne bygge et statspolitisk krav på det grundlag, der eksisterede i 1945. Det, Grænseforeningen som en folkelig forening kunne, var at få gang i en spirende danskhed syd for grænsen ved at bygge skoler og sætte gang i et spirende dansk foreningsliv, siger Axel Johnsen.

En væsentlig grund til Grænseforeningens succes har været, at foreningen har været god til at rekruttere formænd fra den politiske top i Danmark. Den har også haft solide forbindelser til Folketingets Sydslesvigudvalg, der bevilger penge til dansk kultur syd for grænsen. Foto: Timo Battefeld, Jydskevestkysten

En væsentlig grund til Grænseforeningens succes har været, at foreningen har været god til at rekruttere formænd fra den politiske top i Danmark. Den har også haft solide forbindelser til Folketingets Sydslesvigudvalg, der bevilger penge til dansk kultur syd for grænsen. Foto: Timo Battefeld, Jydskevestkysten

Ville undgå provokation

En væsentlig grund til, at Grænseforeningen af det officielle Danmark fik til opgave at fordele pengene, var, at den danske stat ville undgå en provokation over for Tyskland.

– Det var meget belejligt, at den danske stat kunne bevilge penge til et kulturfremstød uden for landets grænser, uden at det kunne opfattes som en provokation, netop fordi det skete gennem en dansk forening, forklarer han.

Axel Johnsen har valgt at kalde sin bog for »Grænsen, folket og staten«, fordi Grænseforeningens udvikling kan ses over tre etaper. Han understreger, at udviklingen skete glidende og altså ikke fra den ene dag til den anden.

Først grænsen, så folket

– Først forsøgte foreningen at flytte grænsen. Da dette måtte opgives, forsøgte foreningen at flytte folket ved at rykke en dansk folkelig bevidsthed længere sydpå. Efter 1945 opstod et mål om at rykke staten sydpå forstået på den måde, at den danske stat understøttede aktiviteterne syd for grænsen. Det sidste gik gradvist i sig selv i 1970erne ved, at sydslesvigske foreninger kom på finansloven. I dag er cirka 80 procent af det danske samfundsliv syd for grænsen garanteret for tid og evighed af den danske stat, siger Axel Johnsen.

Grænseforeningen har købt Museum Sønderjylland til at lave bogen. Selv om det er bestillingsarbejde, er det dog en selvstændig bog, fremhæver Axel Johnsen.

– Bogen har sine egne selvstændige holdninger. Der er ikke blot blevet holdt en mikrofon op. Jeg synes, det er flot af grænseforeningen, at man har hyret en oven i købet lidt kritisk historiker til at lave arbejdet, siger han.

Arbejdet på bogen begyndte i 2015 og har stået på sideløbende med andre opgaver, som Axel Johnsen har skullet passe i sin stilling på Museum Sønderjylland.

»Grænsen, folket og staten« er udkommet på forlaget Gyldendal. Flensborg Avis bringer en udførlig anmeldelse af bogen på et senere tidspunkt.

kommentar
deling del

Skriv et svar