Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

FolkBaltica kom godt fra start i Sønderborg

En gammel mand, der knap kunne gå, spillede bagdelen ud af bukserne. En kvinde fra Berlin sagde, at vi måtte kalde hende for naiv. Og Harald Haugaard sprang rundt på scenen foran sine unge talenter. FolkBaltica kom godt fra start i Sønderborg.
En gammel mand, der knap kunne gå, spillede bagdelen ud af bukserne. En kvinde fra Berlin sagde, at vi måtte kalde hende for naiv. Og Harald Haugaard sprang rundt på scenen foran sine unge talenter. FolkBaltica kom godt fra start i Sønderborg.

FolkBalticas kunstneriske leder, Harald Haugaard, er et energibundt på en scene. Han hopper og springer og laver bevægelser, der rammer de afgørende rytmeskift i musikken.

Til FolkBalticas åbningskoncert i Alsion i Sønderborg stillede Harald Haugaard igen i år med festivalens store ungdomsensemble, der består af unge øvede talenter fra Danmark og Slesvig-Holsten. Sammen med en buket af festivalens kunstnere tog ensemblet publikum med ud på en flere tusinde kilometer lang musikalsk rejse: Fra Flensborg Havn til Danmark og Norge, over Nordatlanten og Grønland til Cape Breton på den canadiske østkyst med endemål midt på prærien i USA.

For første gang var der i år en dansk kulturminister, Mette Bock (Liberal Alliance) til at holde åbningstalen for det blandede dansk-tyske publikum, der fyldte koncertsalen i Alsion i Sønderborg. FolkBaltica er på landkortet som en af de kulturbegivenheder, grænselandet bør prale med – alt hvad det kan.

Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.
_Folk Baltica åbningskoncert Alsion. Foto: Lars Salomonsen.

Til og med søndag aften er der folk-musik fra Aabenraa i nord til Bad Oldesloe i syd – primært folk-musik fra landene omkring Østersøen, men også fra Nordatlanten og Nordamerika. I Alsion kom nogle af de kommende dages solister ind på scenen for at aflevere et nummer eller to – enten solo eller med FolkBaltica Ensemble som backup. En stor aften for de unge i ensemblet. For manges vedkommende er det første gang, de spiller for et så stort publikum og med professionelle musikere af internatonal karat. Midt i første sæt kom også Sønderjysk Pigekor ned fra trapperne bagfra og ind på scenen.

Første solistnavn i rækken var FolkBalticas huskunstner i 2017, berlineren Dota Kehr, der er uddannet læge og har en svaghed for brasiliansk musik, som hun mener, hun fik ved at lytte til sin brasilianske babysitters kassettebånd. I Sønderborg sang hun ud over sin »Warten auf Wind« – i et arrangement for orkester – også sin solo »Grenzen«, hvori hun i John Lennon-stil siger, at hun måske nok er naiv, men at hun ønsker sig et pas med nationalitet »jord-beboer«:

Harald Haugaards standhaftige budskab er dog, at musikken ikke kender grænser, og da grønlænderen Rasmus Lyberth gik på, sagde Lyberth kort og bramfrit:

– Jeg synger på grønlandsk. I forstår ikke en skid af det, så I skal bare lukke øjnene og slappe af.

Da skibet nåede til Nordamerika, kom den canadiske violinist Kimberley Fraser ind på scenen og lagde ud med en langsom solo, som muterede først til en smuk duet med Harald Haugaard, derefter med fire akustiske guitarer og til sidst med hele orkestret til en levende og traditionel jig.

Det bedste bevis for, at musik er ligeglad med grænser, fik publikum i den 83-årige Dwight Lamb fra Iowa i den amerikanske Midtvest. Han går ikke godt mere og entrerede scenen i langsomt tempo. Men når han først fik sit akkordeon mellem hænderne, spillede han som en ung og kraftfuld mand. I Alsion skete det med den danske violinist Kristian Bugge på den ene side og hans akkordeon-kollega Mette Kathrine Jensen på den anden.

Med Dwight Lamb blev der bundet en sløjfe for koncerten. Han er oldebarn til spillemanden Chris Jerup, der i 1800-tallet udvandrede fra Vendsyssel til USA. Og mange af de traditionelle folkemelodier, som danskeren bragte med over dammen, spiller Dwight Lamb midt på prærien den dag i dag.

kommentar
deling del

Skriv et svar