Single Daily
af

Ina Grønvig

Fødselsdag over grænsen

Da Hannes Boysen blev 13 år i lørdags, var det meningen, at det skulle fejres med en stor familiefest og for alle klassekammeraterne. Begge dele var blevet planlagt i god tid, men så kom coronavirussen og lagde landet ned.

– Det ødelagde alle vores planer, fortæller Randy Boysen.

Coronavirussen og den dertil lukkede grænse betød nemlig, at fødselsdagsfejringen var aflyst.

– Især for bedsteforældrene, som bor på den anden side af grænsen, var det ikke at kunne holde fødselsdag sammen med deres barnebarn en katastrofe, skriver familien i en mail.

Så måtte familien fra Efkebøl tænke kreativt.

Inspireret af et kærestepar fanget på hver deres side af grænsen, men med et dagligt møde hver dag, blev en ide til. Fødselsdagen skulle fejres med bedsteforældrene ved grænsen.

– Oma bagte en “corona-kage”, og vi mødtes ved grænsen, hvor Oma og Opa i det mindste kunne sige tillykke, lægge en gave og dele en fødselsdagskage, fortæller familien.

En speciel fejring, som familien aldrig vil komme til at glemme, fastslår de.

Hannes 13 års fødselsdag lørdag blev fejret på grænsen. Privatfoto

kommentar
deling del

Skriv et svar