Single Daily
af

Jens Nygaard

Flygtninge bliver væk fra dansktimer

I tre af de fire sønderjyske kommuner er det næsten 40 procent af flygtninge og de familiesammenførte, der bliver væk fra danskundervisningen. Kun Aabenraa skiller sig ud med bedre tal.
I tre af de fire sønderjyske kommuner er det næsten 40 procent af flygtninge og de familiesammenførte, der bliver væk fra danskundervisningen. Kun Aabenraa skiller sig ud med bedre tal.

Ligesom i de øvrige danske kommuner bruges der i Sønderjylland mange penge på at lære flygtninge og familiesammenførte dansk. Det er nemlig en forudsætning for, at de senere kan klare sig selv i det danske samfund.

Men det synes i høj grad at være skønne spildte kræfter, fremgår det af en ny rapport fra økonomi- og indenrigsministeriet.

Her har man opgjort denne gruppes fravær fra danskundervisningen, og på landsplan viser det sig, at der i hele 2017 var et samlet fravær på 36,7 procent. Det vil altså sige, at mere end hver tredje elev hele tiden ikke er til stede.

Kraftige stigninger

I tre af de fire sønderjyske kommuner står det endnu værre til. I både Sønderborg, Tønder og Haderslev kommuner nåede fraværet sidste år op på lige under 40 procent. Altså var fire ud af ti i snit hver dag ikke til stede. Der skelnes her ikke mellem gyldigt og ikke gyldigt fravær.

Der er tale om kraftige stigninger i forhold til tidligere år. I Haderslev er fraværsprocenten således steget til næsten det dobbelte siden 2014, og i de to andre kommuner er der også tale om en udvikling med raketfart.

Kun Aabenraa Kommune skiller sig ud i Sønderjylland, selv om mange vil mene, at et fravær på 30,1 procent stadig er betragteligt og ikke fuldt ud kan være sygdomsbetinget.

– Dels bruger vi AOF som operatør, og jeg ved, at de gør meget ud af trivselen. Og dels har vi været hårde med hensyn til at skride til sanktioner, når det drejer sig om fravær uden gyldig grund, fortæller Kim Brandt (S), der er næstformand i arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune.

Det er nemlig en mulighed, som den danske stat har åbnet for kommunerne: Der kan trækkes i integrationsydelsen, hvis der er tale om fravær uden gyldig grund. Opgørelsen fra ministeriet viser, at der er en direkte sammenhæng, så de kommuner, der har lavest fravær, også er dem, der bruger denne sanktionsmulighed flittigst. I nogle kommuner er fraværet helt nede på 20 procent, mens det andre steder er hver anden, som ikke møder op.

– Flygtningene og de familiesammenførte skal også lære, at alt ikke bare kommer flydende, siger Kim Brandt.

Kim Brandt (S), næstformand for arbejdsmarkedsudvalget, roser stram linje. Arkivfoto.

Kim Brandt (S), næstformand for arbejdsmarkedsudvalget, roser stram linje. Arkivfoto.

Traumer i bagagen

Han lægger dog også vægt på, at en del flygtninge og familiesammenførte kommer rejsende med mange traumer i bagagen, hvilket kan besværliggøre integration og deltagelsen i arbejdet i et klasseværelse.

Billedet i de sønderjyske kommuner er det samme som på landsplan: Det er i høj grad de unge mænd på mellem 20 og 34 år, som ikke møder op til undervisningen. En meget stor del af dem kommer fra Syrien. Desuden er somalierne ikke ret gode til at stille til undervisning, og det samme gælder for folk fra Eritrea. Bedre ser det for det meste ud for folk fra for eksempel Thailand.

En opgørelse på landsplan har vist, at der er blevet brugt økonomiske sanktioner mod 6,4 procent af flygtningene og de familiesammenførte, som er blevet væk fra undervisningen uden gyldig grund. Det er et tal, som er steget en del, men som altså stadig ligger ret lavt. Med andre ord: Der er altså stadig ikke den store risiko for at blive trukket i ydelse, hvis man bliver væk fra undervisningen.

Det vil økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) gerne have ændret på:

– Hvis kursisten allerede bliver trukket i ydelse en måned efter, at kommunen har modtaget fremmødelisten, vil kursisten alt andet lige i højere grad forbinde fraværet med den negative økonomiske konsekvens, siger han.

De sønderjyske kommuner bruger mange penge på danskundervisningen til flygtninge og familiesammenførte - hvoraf mange dog ikke udnytter tilbuddet. Arkivfoto

De sønderjyske kommuner bruger mange penge på danskundervisningen til flygtninge og familiesammenførte – hvoraf mange dog ikke udnytter tilbuddet. Arkivfoto

Hurtige sanktioner

Det er noget, som Kommunernes Landsforening også gerne vil arbejde hen imod. Her er man i gang med at få nedbragt antallet af sanktionssatser fra cirka 80 til nogle ganske få samtidig med, at man vil prøve at sørge for, at sanktionerne følger meget hurtigt efter fraværet.

I de sønderjyske kommuner lovede flere politikere sidste efterår at gøre noget ved sagen. Om det har været tilfældet vil kunne aflæses, når de nye tal fra 2018 foreligger en gang inde i det nye år.

En del af fraværet hænger sammen med, at sprogskolerne kører igennem hele sommeren – men på trods af den manglende ferie er der mange af flygtningene, som holder fri i løbet af sommeren.

kommentar
deling del

Skriv et svar