Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Flere tyskere frygter klimaforandringer mere end flygtningestrøm

Terrororganisationen Islamisk Stat, klimaforandringer og cyber-angreb ligger øverst på listen over, hvad tyskerne ser som den største bekymring, viser en ny undersøgelse.
Terrororganisationen Islamisk Stat, klimaforandringer og cyber-angreb ligger øverst på listen over, hvad tyskerne ser som den største bekymring, viser en ny undersøgelse.

Bekymringer om flygtningekrisen overgår ikke tyskernes frygt for klimaforandringer.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af den amerikanske tænketank Pew Research Center. I undersøgelsen blev flere end 41.000 personer i 38 forskellige lande spurgt, hvilke af otte mulige trusler de frygter mest. Iblandt de adspurgte lande var Tyskland.

Læs mere: Stigning i antal personer med indvandrerbaggrund er rekordhøj

Udover klimaforandringer ligger terrorgruppen Islamisk Stat og cyber-angreb også højt på listen. Du kan se fordelingen i grafikken herunder. Nederst i artiklen kan du stemme på, hvad du frygter mest.

 

Tyskland tog imod flest flygtninge sidste år

Tyskland var det land i EU, der tog imod flest flygtninge og migranter sidste år. Alligevel står flygtningestrømmen ikke højt på listen over, hvad tyskerne bekymrer sig mest om. 28 procent har svaret, at de ser flygtningestrømmen som den største trussel.

Læs mere: Tyskland tog imod flest asylansøgere i EU

Terrororganisationen Islamisk Stat ligger øverst placeret på listen over, hvad tyskerne frygter mest. Her har 77 procent svaret, at det er deres største bekymring. Blandt andet i december sidste år var Tyskland offer for et for terrorangreb, som islamisk stat tog skylden for. Her kørte en mand en lastbil ind i et julemarked i den centrale del af den tyske hovedstad.

63 procent af tyskerne nævner klimaforandringer som deres største bekymring. Selvom klimaet ligger højt på listen, ligger klima endnu højere placeret i andre lande – blandt andet i Spanien, hvor 89 procent har svaret de frygter klimaforandringer mest.

kommentar
deling del

Skriv et svar