Single Daily
af

May-Britt Petersen

Flere og flere turister strømmer til Dagebøl

Dagebøl har gennemgået en rivende udvikling som turiststed de seneste år. Antallet af sengepladser er i de seneste fire til fem år vokset fra cirka 500 til cirka 900, og antallet af overnatninger er steget med 244 procent fra 2008 til 2018.
Dagebøl har gennemgået en rivende udvikling som turiststed de seneste år. Antallet af sengepladser er i de seneste fire til fem år vokset fra cirka 500 til cirka 900, og antallet af overnatninger er steget med 244 procent fra 2008 til 2018.

Dagebøl var nærmest en død landsby i 1970erne, mener Bernd Jannsen, der i efterhånden 42 år har ejet Strandhotel i Dagebøl.

Der var kun 200 sengepladser til turister i Dagebøl, der ligger i det nordlige Nordfrisland lige ud til Nordsøen og derfor er et oplagt turiststed. Det er herfra, der sejler færger til halligerne og øerne Amrum og Før, og sloganet »Tor zu den Inseln« (Porten til øerne) står med store bogstaver over indgangen til havnebygningen.

Men det slogan er ved at have udtjent, for Dagebøl er ikke længere kun porten til øerne, Dagebøl har efterhånden selv en masse at byde på.

Dagebøl har efterhånden meget mere at byde på end bare en havn. Foto: Martin Ziemer

I de seneste fire til fem år er antallet af senge til turister steget fra 500 til 900, efter at der er blevet bygget en masse feriehuse tæt på vandet. Desuden er der etableret en del mindre forretninger og spisesteder, der er bygget et areal til arrangementer, og arbejdet med at gøre badestedet mere attraktivt i forbindelse med bygningen af klimadiget (se artikel på næste side, red.) er ved at være afsluttet.

Desuden er planerne om en holdeplads for op til 200 autocampere langt fremskredne.

Og turisterne har bemærket, at Dagebøl har udviklet sig. Antallet af overnatninger er steget voldsomt fra 40.606 i 2008 til 139.832 i 2018, hvilket svarer til en stigning på 244 procent. Det viser tal fra Statistisches Amt for Hamborg og Slesvig-Holsten.

– Det, der er sket i Dagebøl i de seneste fire til fem år, er fantastisk, fastslår hotelejer Bernd Jannsen.

Øget attraktivitet

Han er selv en af dem, der nyder godt af landsbyens øgede attraktivitet. Sæsonen er blevet længere, og belægningsprocenten af Strandhotel er øget fra omkring 65 procent i 2011 til 84 procent nu.

– Dagebøl er virkeligt kommet et skridt fremad, tilføjer Bernd Jannsen.

Læs hele opslaget om Dagebøl i tirsdagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

Flere og flere turister strømmer til Dagebøl

Forsinket byggearbejde irriterer hotelejer

 

kommentar
deling del

Skriv et svar