Single Daily
af

Trine Flamming

Flere dræbte i trafikken i 2018

Antallet af mennesker, der er omkommet i trafikken i Slesvig-Holsten, steg sidste år igen betydeligt.

Efter et historisk lavpunkt med 100 dræbte i 2017, mistede 122 mennesker livet på de slesvig-holstenske veje i 2018. Det er det højeste antal siden 2009.

Det viser delstatspolitiets rapport over trafiksikkerheden, som mandag blev offentliggjort i Kiel.

122 døde sidste år i trafikken i Slesvig-Holsten. Det er en betydelig stigning i forhold til året før. Arkivfoto: nordpresse mediendienst

Ifølge rapporten faldt antallet af tilskadekomne i trafikken med 1,6 procent til 15.903, mens antallet af trafikulykker steg lidt – med 0,7 procent til 90.711.

Hovedårsager til ulykkerne er fortsat overtrædelse af vigepligten og svingulykker, som hver gør sig gældende i 17 procent af tilfældene, fulgt af for høj hastighed (12 procent).

 

kommentar
deling del

Skriv et svar