Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Flensborgs fantastiske søfart

En erfaren søulk udsender den første sammenhængende historie om Flensborgs søfart. Byens sømænd har været vidt omkring: Sejlet fisk fra Nordatlanten til Spanien og Frankrig, taget salt med tilbage, haft tætte forbindelser til Trondheim i Norge og oplevede den store klimaks med sejladsen til Dansk Vestindien.
En erfaren søulk udsender den første sammenhængende historie om Flensborgs søfart. Byens sømænd har været vidt omkring: Sejlet fisk fra Nordatlanten til Spanien og Frankrig, taget salt med tilbage, haft tætte forbindelser til Trondheim i Norge og oplevede den store klimaks med sejladsen til Dansk Vestindien.

En ny bog om Flensborgs søfartshistorie er netop kommet ud i boghandlerne. Kaptajn Jürgen Müller-Cyran er forfatter til »Flensburger Seefahrt unter Segeln. Von den Anfängen bis 1850« – og kan ikke undgå at komme ind på det spørgsmål, der er oppe i tiden: Sejlede Flensborg-skibe også slaver fra Afrika til de Dansk Vestindiske Øer i Caribien?

– Jeg har ikke kunnet finde kilder, der påviser, at søfarere fra Flensborg skulle have været involveret i slavehandel. På et tidspunkt kom en opfordring fra København til Flensborg, hvor man fra kongemagten bad Flensborgs-skibe om at medtage slaver på sejladsen over Atlanterhavet. Men flensborgerne sagde nej, fortæller Jürgen Müller-Cyran – der selv er en af Flensborgs sidste store kaptajner.

Det var næppe af moralske årsager, fastslår han. Flensborgs skippere var travlt optaget af varehandel og foretrak derfor, at deres skibe var lastet med handels- og råvarer, oplyser Jürgen Müller-Cyran.

– I bogen går vi dog ikke i dybden med dette tema. Der pågår lige nu et større forskningsarbejde i forbindelse med den aktuelle særudstilling på søfartsmuseet i Flensborg, og her afventer vi resultaterne, siger Dr. Broder Schwensen, der er leder af byarkivet i Flensborg.

Den særudstilling, som Dr. Broder Schwensen hentyder til, hedder »Rum, Schweiß und Tränen« og handler om Flensborgs kolonialistiske fortid. Den vises til og med den 4. marts 2018.

Jürgen Müller-Cyran: Det aftvinger stor respekt fra en moderne kaptajn som mig, at fortidens søfarere har kunnet manøvrere på store store og farefulde afstande uden alt det grej, vi har i dag. (Foto: Hans Christian Davidsen)

Jürgen Müller-Cyran: Det aftvinger stor respekt fra en moderne kaptajn som mig, at fortidens søfarere har kunnet manøvrere på store store og farefulde afstande uden alt det grej, vi har i dag. (Foto: Hans Christian Davidsen)

Praktisk erfaring

Schwensen har været involveret i udgivelsen af den ny bog gennem Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte. Bogen er udsendt som bind nummer 40 i rækken af historiske bøger, som det historiske selskab står som udgiver af. Den præsenteres for offentligheden ved en reception på søfartsmuseet i Flensborg tirsdag aften klokken 19. »Flensburger Seefahrt unter Segeln« er den første sammenhængende beretning om Flensborgs søfartshistorie.

Den snart 81-årige Jürgen Müller-Cyran har et langt søfartsliv bag sig og er gået ind i arbejdet med bogen med en stor praktisk erfaring. Noget som den historieuddannede Dr. Schwensen fremhæver som en kvalitet ved bogen.

Vidt omkring

Jürgen Müller-Cyran har været vidt omkring i arkiverne, blandt andet i Reykjavik i Island og Nuuk i Grønland. Flensborgs søfarere har historisk været vidt omkring i Nordatlanten. Norge er et andet af de nordiske områder, som flåden besøgte regelmæssigt. Især Trondheim havde Flensborg nære relationer til. Flensborg var bundet til den danske krone, og det gav privilegier i handlen med landområderne inden for det dengang mægtige danske kongerige.

Der findes tegn på, at der i det fjerde århundrede efter Kristi fødsel har fundet skibsbyggeri sted i Flensborg.

– Det er dog vanskeligt fastslå, hvornår Flensborgs skibsfartshistorie begynder. Da anglerne udvandrede i det femte århundrede til England, kan det være sket med skibe fra havnen i Flensborg, men man har ingen sikre tegn på det. Allerede fra 1300-tallet har flensborgerne fisket i farvandene omkring Island og sejlet fangsten med tørfisk til markederne i Spanien og Frankrig. Bagefter har de taget salt med tilbage til Nordeuropa, fortæller Jürgen Müller-Cyran.

Fregatten Amphitrite fra Flensborg - med Dannebrog vajende bagest. (Foto: Hans Christian Davidsen)

Fregatten Amphitrite fra Flensborg – med Dannebrog vajende bagest. (Foto: Hans Christian Davidsen)

Slut i 1850

At bogen slutter i 1850 er ikke tilfældigt valgt. På det tidspunkt var de første dampskibe ved at vinde frem, og mange af Flensborgs traditionelle forbindelser til markederne i Norden var så småt ved at blive kappet over. Norge var ikke længere underlagt det danske monarki, og i Slesvig-Holsten rumlede det også slemt. Ressourcerne i Nordatlanten var ydermere ved at være udtømte.

Søfartshistorien i Flensborg har haft sine op- og nedture. Det første højdepunkt var i det 15. og det 16. århundrede. Med trediveårskrigen fra 1618 til 1648 ramte søfarten dog bunden. I slutningen af det 17. århundrede havde den atter medvind, og da Danmark i begyndelsen af 1800-tallet lagde sig tæt op ad Napoleon, kom det til at koste flensborgerne i omsætning igen. Trafikken til Dansk Vestindien i 1800-tallet var den sidste store klimaks.

Som gammel søulk beskæftiger Jürgen Müller-Cyran sig indgående med temaer som navigation, livet om bord og udviklingen af skibstyper fra kogger over hansestædernes karaveller og de hollandske typer som galeoner og galeaser til det 18. århundredes fregatter, skonnerter og brigger.

Han forsøger også at pejle sig ind på størrelsen af Flensborgs flåde gennem tiden,  men tør kun læne sig op ad den danske historiker Ole Ventegodts vurdering. Den lyder på, at mellem 4000 og 5000 skibe har haft hjemme i Flensborg gennem tiden. Og det drejer sig nærmere om flere end om færre.

Den erfarne kaptajn tager sin kasket af for fortidens søfarere:

– Det aftvinger dyb respekt, at de har kunnet manøvrere på så store afstande uden alle de moderne teknisk hjælpemidler, der gør navigation langt, langt lettere i dag, siger Jürgen Müller-Cyran.

»Flensburger Seefahrt unter Segeln. Von den Anfängen bis 1850« koster 19,90 euro i boghandlerne. Ved receptionen på søfartsmuseet tirsdag kan den købes for 15 euro. Det er også den gældende pris for medlemmerne af Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte.

Dr. Broder Schwensen er historiker, og Jürgen Müller-Cyran er manden med det praktiske kendskab til søfart. Den erfarne søulk er Flensborgs sidste kaptajn. (Foto: Hans Christian Davidsen)

Dr. Broder Schwensen er historiker, og Jürgen Müller-Cyran er manden med det praktiske kendskab til søfart. Den erfarne søulk er Flensborgs sidste kaptajn. (Foto: Hans Christian Davidsen)

kommentar
deling del

Skriv et svar