Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Flensborger i spidsen for tre store koncerter i Hamborg

Slagtøjsspilleren og dirigenten Charlotte Katharina Andersen stod for første gang i spidsen for de nordiske julekoncerter i Hamborg - og høstede stort bifald. Hun er aldrig gået efter et sikkert job med fast ansættelse i et orkester, men tænder mere på nye og ukendte opgaver.
Slagtøjsspilleren og dirigenten Charlotte Katharina Andersen stod for første gang i spidsen for de nordiske julekoncerter i Hamborg - og høstede stort bifald. Hun er aldrig gået efter et sikkert job med fast ansættelse i et orkester, men tænder mere på nye og ukendte opgaver.

Da der kort før jul var nordiske julekoncerter i Hamborg, var det den 41-årige Charlotte Katharina Andersen, der stod i spidsen for det hele. Ved alle tre koncerter styrede hun kor, orkester og størstedelen af solisterne – som hun i øvrigt selv havde været med til at skaffe til hansestaden.

Flensborgeren blev sidste år medlem af den danske sømandskirkes koncertudvalg, der står bag koncerterne i Hamborg.

»Uden hendes kæmpe arbejde og hendes gode ideer ville koncerten slet ikke have været så stor en succes«, skriver Charlotte Fabricius-Nissen Holm i en mail til Flensborg Avis.

»Det var femte år, jeg var med til den Nordiske Julekoncert i Hamborg. Men det er første år, hvor jeg har oplevet stående bifald efter endt koncert«, skriver Charlotte Fabricius-Nissen Holm.

Charlotte Katharina Andersen er dirigent og musiker. Foto: Lars Salomonsen.
Charlotte Katharina Andersen er dirigent og musiker. Foto: Lars Salomonsen.
Charlotte Katharina Andersen er dirigent og musiker. Foto: Lars Salomonsen.
Charlotte Katharina Andersen er dirigent og musiker. Foto: Lars Salomonsen.
Charlotte Katharina Andersen er dirigent og musiker. Foto: Lars Salomonsen.
Charlotte Katharina Andersen er dirigent og musiker. Foto: Lars Salomonsen.
_LAS7306.CR2 06JAN18 Charlotte Katharina Andersen er dirigent og musiker. Foto: Lars Salomonsen.
Charlotte Katharina Andersen er dirigent og musiker. Foto: Lars Salomonsen.

Charlotte Katharina Andersen stammer fra Sønderborg og har i godt 16 år boet i Flensborg, hvor hun lever som free-lance musiker og dirigent. Hun har studeret ved Berliner Filharmonikerne og Scala-operaen i Milano, er blevet udtaget til EU-orkestret og har optrådt i blandt andet Royal Albert Hall i London, Tjajkovskij-hallen i Moskva, Dvorák-salen i prag og Concertgebouw i Amsterdam.

Det er et tilfælde, at Charlotte Katharina Andersen er havnet i Flensborg. Da hun studerede pauke ved solopaukisten Rainer Seegers i Berlin, tog Slesvig-Holstens Symfoniorkester kontakt til hende og hyrede hende til et årsvikariat i slagtøjsgruppen. Senere fik hun atter et årsvikariat i orkestret, men hun er aldrig gået efter en fastansættelse i et orkester. At sætte sig i én stol til man bliver 67 år ligger ikke til Charlotte Katharina Andersen.

Og hun fik sat skub i de tre koncerter, der blev spillet i Hamborg med nordiske solister. Det var med blandt andre Frøya Gildberg, der stammer fra Flensborg, men som har norske aner, og danskeren Anette Heick, der er datter af sangerne Keld og Hilda Heick. Koncerterne blev alle spillet på samme dag lige efter hinanden klokken 14, 17 og 19.30 – med plads til over 2000 mennesker hver gang.

Tæt på hinanden

– Jeg optrådte engang sammen med Keld & Hilda. Vi delte garderobe sammen, og i sådan en garderobe kommer man ofte meget tæt ind på hinanden. Snakken bliver meget personlig. På et tidspunkt sagde de til mig: »Det er utroligt så meget, du og vores datter minder om hinanden«. Jeg kan godt lide, at der er styr på alt før en koncert, at der er clearet med tonearter, og hele forløbet er planlagt. Og da jeg kom til at arbejde sammen med Anette Heick, forstod jeg, at hendes forældre havde ret. Måske er det fordi, vi begge er enebarn, siger Charlotte Katharina Andersen.

Hun har med jævne mellemrum opgaver med Slesvig-Holstens Symfoniorkester, diverse kirkemusik-jobs rundt omkring i Nordtyskland og Danmark. Hun bliver ofte hyret til ugekurser, hvor der skal indøves et koncertprogram med musikere, der kommer fra alle verdenshjørner, og hvor der sluttes af med en koncert.

Charlotte Katharina Andersen dirigerer primært orkestre i den klassiske genre, men også bigbands, og samarbejder med solister som Erann DD og Thomas Eje.

Marimba og vibrafon er hendes foretrukne instrumenter, når hun selv optræder som solist, og repertoiret spænder fra klassisk musik over jazz til kendte film- eller musicalstykker.

Kan det virkelige passe?

Charlotte Katharina Andersen blev bedt om at gå ind i arbejdet med koncerterne i Hamborg for et år siden, og så var der ellers nok at se til med at skaffe de helt rigtige kunstnere. Orkester og kor skulle passe sammen og både have et tvist af det danske, svenske og norske. Der skulle vælges af repertoire, skaffes arrangementer, og arrangementerne skulle bearbejdes, så de passede til lejligheden – og tonearterne tilpasses til de enkelte solister.

– Rækkefølgen skulle give mening og blev ændret flere gange. Og så var der de mange telefonsamtaler med kormedlemmer og solister, der skulle høre, om det virkelig kunne passe, de kun måtte synge to-tre numre hver – og om vi ikke kunne gøre en undtagelse – bare lige for dem – alt imens koncertens samlede antal minutter ikke måtte overstige grænsen for, at publikum kunne nå at komme ud og det nye sæt publikum ind, inden den næste koncert skulle gå i gang, fortæller Charlotte Katharina Andersen.

Stykkerne skulle indstuderes, øves med orkestret og solisterne, og der skulle holdes styr på det nøjagtige antal orkestermedlemmer, kormedlemmer, solister og luciapiger, som kom fra Ejderskolen i Rendsborg.

Ikke enighed

Charlotte Katharina Andersen havde diskussioner med Michaelis-kirkens repræsentanter og teknikkerne om, hvordan hele setuppet skulle bygges op.

– Michaelis-kirkens folk og jeg var ikke enige, og jeg havde den første hurdle med forretningsføreren i september, da jeg insisterede på at have orkestret nede ved alteret og det flotte juletræ – i stedet for oppe på nord-pulpituret, hvor de plejer at have orkestrene, og hvor jeg også selv har spillet, når jeg har været en del af et orkester i Michaelis-kirken, fortæller hun.

Charlotte Katharina Andersen blev udfordret med opgaver, der lå uden for hendes normale område – lige op til sidste minut før, hun som dirigent skulle slå det første taktslag ved koncerterne.

Du kan se et indslag fra en af de julekoncerter i Hamborg, som Charlotte Katharina Andersen stod i spidsen for herunder.

kommentar
deling del

Skriv et svar