Single Daily
af

redaktionen

Flensborg fastlægger retningslinjer for brug af legepladser

Fra mandag den 4. maj må legepladserne i Slesvig-Holsten tages i brug igen.

I den forbindelse har Flensborg Kommune offentliggjort en række retninglinjer, der skal overholdes, hvis man vil bruge byens legepladser:

Det anbefales at benytte sig af legepladser muligst tæt på ens bopæl for nemmere at kunne forfølge eventuelle smittekæder.

Børnene skal overholde sikkerhedsafstanden på 1,5 meter til hinanden, mens de leger – det gælder også, når de opholder sig på legetårn og redskaber.

Forældre eller ledsagere skal have en klud og sæbevand (eventuelt i en drikkedunk) med sig for at kunne vaske hænder undervejs.

Personer med symptomer på corona må ikke opholde sig på legepladserne.

Forældre skal opholde sig langs kanten af legepladsområdet og også huske at holde afstand til hinanden.

Forældre eller ledsagere har ansvar for at forklare børnene vigtigheden af at holde afstand til hinanden.

Der vil være løbende kontrol på legepladserne for at se, om reglerne bliver overholdt, og der vil løbende være medarbejdere fra byens Børne- og Ungdomsforvaltning for at hjælpe med kommunikation og råd.

I Flensborg vil kommunen om en uge revurdere, om det er forsvarligt at holde legepladserne åbne.

Foto: Tim Riediger
Foto: Tim Riediger
Foto: Tim Riediger
kommentar
deling del

Skriv et svar