Single Daily
af

redaktionen

Flensborg Avis nomineret til hæder

Flensborg Avis er kommet i fint selskab. Som et af kun ni danske mediehuse er avisen blandt 110 indsendte bidrag indstillet i konkurrencen om »Årets avisside 2016«.

Om det bliver til hædrende omtale eller endda sølv eller guld, offentliggøres den 20. april i København. Avisen er indstillet på baggrund af opslaget over to sider den 6. januar 2016 umiddelbart efter indførelsen af den danske grænsekontrol.

Opslaget viser på en kreativ måde, hvordan kontrollen blev udført meget forskelligt langs den 70 kilometer lange dansk-tyske grænse.

Opslaget er blevet produceret på en enkelt dag i tæt samarbejde mellem fire kolleger: Journalist Tilla Rebsdorf, fotograf Lars Salomonsen, grafiker Eyla Boysen og redaktionssekretær Ole Sørensen. red

Opslaget var i avisen onsdag den 6.januar 2016.

kommentar
deling del

Skriv et svar