Single Daily
af

Thomas Schumann

Flemming Meyer glæder sig over SPs fremgang i Sønderborg

Også syd for grænsen følger nogle politikere med i kommunalvalget i Danmark. Sydslesvigsk Vælgerforenings (SSW) landsformand Flemming Meyer glæder sig over det gode resultat som det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti, ser ud til at få i Sønderborg kommune. Her står partiet til at få 4,7 procent flere stemmer end ved sidste kommunalvalg.

– De har gjort en knippelgod indsats i valgkampen og fået stor opbakning også fra Der Nordschleswiger, forklarer Flemming Meyer.

Endnu er det usikkert hvem der får borgmesterposten i Sønderborg. Slesvigsk Partis kandidat Stephan Kleinschmidt er en af politikerne der er i spil til posten.

– Det ville være udmærket med Stephan Kleinschmidt. Vi har i Flensborg haft en borgmester fra det danske mindretal og det ville være fint, hvis man kunne få fra det tyske mindretal på den anden side, siger Flemming Meyer. Han tilføjer, at det ville være et bevis for, at en fornuftig mindretalspolitik også er fredspolitik.

kommentar
deling del

Skriv et svar