Single Daily
af

Cenia Bahnsen

Nyudnævnt verdensarv smuldrer væk – firma hyret til at restaurere Danevirke

Valdemarsmuren i Danevirke er ved at smuldre væk, og det er Slesvig-Flensborg Amt ikke tilfreds med. Det har hyret et restaureringsfirma, der er i færd med at vurdere tilstanden og finde de bedste restaureringsmetoder.

Valdemarsmuren ved Danevirke Museum har været i forfald siden 1860erne. En del af jorden rundt om muren blev fjernet, der derfor har stået udsat for kulde, slud og snestorme uden beskyttelse. Naturens nedbrydende effekt har fjernet store dele af den fem til syv meter høje og to meter brede murstensmur, så den i dag minder mere om en bue end en lodret væg. Det er et historisk mindesmærke, og Slesvig-Flensborg Amt er i gang med at undersøge, hvordan den kan sættes i stand.

– Min kollega og jeg har været i gang i en månedstid for at finde ud af, hvad der kræves for at få muren restaureret, siger Christopher Katlun fra afdelingen for bevaring af mindesmærker.

Danevirke-muren er i forfald og bliver derfor restaureret. Mælkeboetter er et kæmpe problem, fordi de ødelægger muren, fortæller Christopher Katlun, der er i gang med at fjerne mælkebøtterne Foto: Martin Ziemer

Han er specialist i istandsættelse af ældre bevaringsværdige monumenter. Et af hans principper er, at der skal arbejdes med respekt for den oprindelige byggestil.

– Vi sendte et par prøver af pudset til laboratoriet, hvor de undersøgte, hvilke materialer vi skulle bruge for at lave en tilsvarende mørtel. Vi har testet tre forskellige og fundet frem til én, der er stærk nok til at holde murstenene sammen og samtidig ligner den gamle. Vi opbygger væggen, så den ikke forfalder yderligere, men den skal ikke genskabes, siger Christopher Katlun.

Firmaet er i gang med at udvikle et reelt tilbud på restaureringen til amtet, og de to unge kollegaer arbejder målrettet for at opnå en tilbundsgående forståelse for projektet.

Danevirke-muren er i forfald og bliver derfor restaureret. Werner Janßen genopbygger en lille del af volden. Foto: Martin Ziemer / nordpool

Danevirke-muren er i forfald og bliver derfor restaureret. Werner Janßen genopbygger en lille del af volden. Foto: Martin Ziemer / nordpool

Muren var udsat

Restauratorerne mener ikke, at Unesco-kulturarven har været godt forvaltet.

– Muren har stået åben for vind og vejr, og så har den været behandlet med en termisk metode til ukrudtsbekæmpelse, som fjerner planter og mos, men blot lader muren ligge lige så sårbar og med potentiale til at blive grobund for nye planter, forklarer Christopher Katlun.

– Vi har revet utrolig mange mælkebøtter op. De voksede i bedste velgående mellem de første to murstensrækker. De gnaver sig lige så stille ned mellem murstenene, så de falder fra i bredden, siger Christopher Katlun.

Danevirke-muren er i forfald og bliver derfor restaureret. Henrieke Drengemann der er uddannet restaurator sætter stenene der i tidens løb er faldet ud på plads igen. Foto: Martin Ziemer

Danevirke-muren er i forfald og bliver derfor restaureret. Henrieke Drengemann der er uddannet restaurator sætter stenene der i tidens løb er faldet ud på plads igen. Foto: Martin Ziemer

Befolkningen har heller ikke altid været god til at passe på området, og det er også en del af problemet.

– Vandalisme er også en del af nedbrydelsesprocessen, for mange unge har løbet rundt på muren uden at bekymre sig om, hvorvidt murstenene kunne holde til det, siger Christopher Katluns kollega, der har arbejdet videre under avisens besøg.

Valdemarsmurens historie starter omkring år 1000 og har været en del af mange krige, og Slesvig-Flensborg Amt er klar til at sætte den reelle restaurering i gang til næste år.

Danevirke-muren er i forfald og bliver derfor restaureret. Christopher Katlun stoevsuger sand og snavs væk før de løse sten sættes på plads igen. Foto: Martin Ziemer

Danevirke-muren er i forfald og bliver derfor restaureret. Christopher Katlun støvsuger sand og snavs væk før de løse sten sættes på plads igen. Foto: Martin Ziemer

kommentar
deling del

Skriv et svar