Single Daily
af

redaktionen

Fire SG-spillere i EM-trup

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 17 spillere, der rejser med landsholdet til EM i Kroatien i januar. I optakten til slutrunden er 18 mand samlet til træning og Golden League. På listen står også fire SG-navne.
Landstræner Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 17 spillere, der rejser med landsholdet til EM i Kroatien i januar. I optakten til slutrunden er 18 mand samlet til træning og Golden League. På listen står også fire SG-navne.

Nikolaj Jacobsen har udtaget 17 spillere til EM i Kroatien. I optakten til slutrunden råder landstræneren dog over 18 spillere, idet Jacob Holm deltager i både træning og til Golden League i Frankrig.

”Det er en god og erfaren trup, der også indeholder nogle unge spillere, og det er i mine øjne de bedste spillere, vi har i Danmark lige nu. Vi har udtaget 17 mand, da man må skifte ud i truppen op til seks gange i løbet af slutrunden. Det betyder, at der ikke er en reserve med som 17. mand. Truppen består med andre ord af 17 spillere, som vi vil rotere mellem fra kamp til kamp,” siger Nikolaj Jacobsen.

På EM-listen står også fire SG-navne. Det er Anders Zachariassen, Henrik Toft Hansen, Lasse Svan og Rasmus Lauge.

I optakten til EM-slutrunden vil landsholdet både have træninger i Danmark samt spille Golden League i Frankrig. Her vil EM-truppen blive suppleret med Ribe-Esbjergs Jacob Holm, som tager tilbage til Danmark, når landsholdet rejser fra Frankrig til Kroatien.

”Vi vil gerne have Jacob Holm med i dagene op til EM. Dels passer han godt ind i forberedelserne i forhold til både Golden League og EM-slutrunden, og dels er det godt, at han har været samlet med holdet, hvis vi får brug for at kalde en spiller mere ned til Kroatien,” slutter landstræneren.

Landsholdet samles mandag d. 1. januar og rejser til Frankrig d. 3. januar, hvor man møder Egypten, Norge og Frankrig i Golden League. Herefter går turen direkte til EM i Kroatien d. 8. januar.

EM-truppen

Målvogtere

      1. Niklas Landin
      1. Jannick Green

Stregspillere

Anders Zachariassen

      1. René Toft Hansen

Henrik Toft Hansen

Fløjspillere

      1. Magnus Landin
      1. Casper U. Mortensen
      1. Hans Lindberg

Lasse Svan

Bagspillere

      1. Niclas Kirkeløkke
      1. Mads Mensah Larsen

Rasmus Lauge

    1. Henrik Møllgaard
    1. Mikkel Hansen
    1. Morten Olsen
    1. Michael Damgaard
    1. Peter Balling
    1. Jacob Holm*

*Jacob Holm deltager i optakten til EM 1.-8. januar

kommentar
deling del

Skriv et svar