Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Fire gange så mange overlever hjertestop

Flere frivillige, hjertestartere og bedre personale er årsag til, at fire gange så mange nu overlever hjertestop end i 2001, mener organisationer bag nye tal.
Flere frivillige, hjertestartere og bedre personale er årsag til, at fire gange så mange nu overlever hjertestop end i 2001, mener organisationer bag nye tal.

Siden 2001 er der sket en firedobling i antallet af folk, der overlever et hjertestop. Der er samtidig sket en firedobling i antallet af folk, der hjælper, hvis de ser, at en person er ramt af et hjertestop.

Det viser en ny rapport fra Dansk Råd for Genoplivning og Trygfonden.

Rapporten afspejler ifølge Kristian Bundgaard Ringgren, ph.d. og forsker bag tallene, en vild udvikling inden for behandling af hjertestop i Danmark de seneste 17 år.

– Der er sket en rygende udvikling på alle fronter. I 2001 havde vi en overlevelsesprocent på 3,9, og i 2018 ligger den på 15,7. Det er i retningen af en firedobling af overlevelsen på de her 17 år. Det er jo helt vildt, siger han.

I dag træder helt almindelige borgere til og hjælper med førstehjælp i 77 procent af alle tilfælde af hjertestop i Danmark.

De folk skal have en stor del af æren for, at så mange i dag overlever, mener Christian Hassager, overlæge på Rigshospitalet og formand for Dansk Råd for Genoplivning.

– Det er en glæde, at vi år for år kan se, at flere træder til. Vi tror faktisk også, at en stor del af den øgede overlevelse skyldes, at lægfolk er begyndt at hjælpe, siger Christian Hassager.

Ifølge hans organisation er der i dag omkring 70.000 frivillige førstehjælpere i Danmark. I 2001 var der næsten ikke nogen.

De frivillige førstehjælpere kan ifølge Christian Hassager ofte nå hen til personen, der er ramt af hjertestop, før en ambulance.

– Når der er ringet 112 ved et hjertestop, kan man aktivere adskillige menneskers telefoner. Nogle får at vide, at de skal løbe efter en hjertestarter, og andre skal løbe til adressen, siger formanden for Dansk Råd for Genoplivning.

Grethe Thomas, der er projektleder i Trygfonden, mener, at langt flere i dag overlever et hjertestop, fordi der også har været en lang række strukturelle forbedringer.

– Der er ingen tvivl om, at det skyldes, at langt flere frivillige danskere træder til med hjertelungeredning i det offentlige rum. Men hvis man skal tage det fra en ende af, så er der også kommet en masse strukturelle tiltag, siger hun.

Hun fremhæver, at hvis man i dag ringer til 112 om et hjertestop, får man en sundhedsfaglig person i røret, der lige præcis har styr på behandling ved hjertestop. Sådan var det ikke altid i 2001.

Der er i dag hjertestartere på husmure, butiksfacader og i gymnastiksale. Det var der ikke i 2001.

Går man i folkeskole, eller tager man kørekort, skal man gennem et obligatorisk førstehjælpskursus. Sådan var det heller ikke i 2001.

Som TV2 søndag kunne fortælle, er der i dag stor forskel på, hvor hurtigt ambulancer når frem, alt efter hvor man bor. Samtidig bliver der ved 23 procent af alle hjertestop ikke givet førstehjælp fra almindelige borgere.

Hvis færre skal dø af hjertestop, kræver det ifølge Christian Hassager, at flere melder sig som frivillige.

– Den eneste måde at komme længere ned på er, ved at endnu flere vil være med til at yde en indsats, siger han.

Dansk Råd for Genoplivning har et mål om, at antallet af frivillige førstehjælpere skal øges fra 70.000 til 100.000 inden for de næste år.

kommentar
deling del

Skriv et svar