Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Ferieophold i Danmark fik stor betydning

En rundspørge viser, hvordan mange sydslesvigere kom til at føle sig mere danske end tyske efter at have været på ferieophold hos danske plejefamilier.
En rundspørge viser, hvordan mange sydslesvigere kom til at føle sig mere danske end tyske efter at have været på ferieophold hos danske plejefamilier.

De voksne havde mere overskud til børn i efterkrigstidens Danmark, end de voksne havde i Sydslesvig. Mange sydslesvigske børn oplevede i 1950erne, at forældrene var udkørte, og at der herskede en dårlig stemning i hjemmet. Kom de til Danmark som feriebarn i en plejefamilie, var forskellene til at få øje på for børnene: Det var tydeligt, at Danmark ikke var så mærket af krigen, som Tyskland var. Syd for grænsen var hverdagen præget af de mange flygtninge fra de tyske østprovinser og dermed en stor boligmangel. Og mens børnene syd for grænsen oplevede en udpræget kriminalitet, følte de sig mere trygge og frie i Danmark.

Det konkluderer cand.mag. Marianne Brink Asvig Iversen i 2017-udgaven af Sønderjyske Årbøger, der torsdag blev præsenteret på museet i Oldemorstoft i Padborg. Bag udgivelsen står Historisk Samfund for Sønderjylland.

Marianne Brink Asvig Iversen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere sydslesvigske feriebørn, der blev sendt på ferieophold i Danmark. Med undersøgelsen afdækker historikeren, hvordan ferieopholdene blev oplevet af sydslesvigerne og de spor, deres oplever har betydet for deres senere liv og eftertiden generelt.

Artiklens konklusioner er næppe overraskende for sydslesvigere, der i perioden fra 1949 til 1960 oplevede et ferieophold i Danmark, men nok så interessante, når en udenforstående vil have indblik i de stærke bånd, der blev knyttet på tværs af grænsen mellem dansksindede sydslesvigere og danskere bosat i kongeriget.

Rigeligt med mad

»Feriebørnene oplevede danskerne som rige, fordi de tilsyneladende kunne købe næsten alt, hvad de havde brug for og lyst til. Feriebørnene kom med halvtomme kufferter og og returnerede med nye garderober og mad til familien syd for grænsen«, skriver Marianne Brink Asvig Iversen på baggrund af sin undersøgelse.

I Danmark var der rigeligt med mad modsat i Sydslesvig, hvor mange havde oplevet sult. Forholdet mellem børn og voksne var også mere afslappet i Danmark end i Sydslesvig. Danmark blev generelt beskrevet positivt af feriebørnene fra perioden 1949 til 1960, fremgår det af Sønderjyske Årbøger 2017.

Undersøgelsen om sydslesvigske feriebørns ophold i Danmark kan man læse om i Sønderjyske Årbøger 2017. Årbogen blev torsdag præsenteret på Oldemorstoft i Padborg. (Foto: Lars Salomonsen)

Undersøgelsen om sydslesvigske feriebørns ophold i Danmark kan man læse om i Sønderjyske Årbøger 2017. Årbogen blev torsdag præsenteret på Oldemorstoft i Padborg. (Foto: Lars Salomonsen)

Dansk mentalitet

På den lange bane fik ferieopholdene hos danske familier også betydning for mange sydslesvigere. 46 procent af de adspurgte, der  var af sted som feriebarn i perioden 1949 til 1960, mente, at opholdet fik en indvirkning på deres senere valg af erhverv. Sprogkundskaberne gav dem den fordel, at de kunne studere både i Danmark og Tyskland. En stor del valgte at blive en del af det danske mindretalsarbejde i Sydslesvig, og mange fik arbejde i Danmark.

Nogle af feriebørnene tog den danske mentalitet og den danske væremåde så meget til sig, at de senere følte sig mere danske end tyske.

»Flere meddelte, at de siden følte sig mere hjemme i Danmark, og at landet også var deres land«, skriver Marianne Brink Asvig Iversen. Hun har undersøgt feriebørnenes erfaringer frem til 1974. Feriebørnene i 1960erne og de første fire år af 1970erne bemærker i deres svar, at der generelt var en mere fri tilværelse i Danmark og ikke den samme respekt for autoriteterne som i Sydslesvig.

I Danmark var børn for eksempel velkomne, når forældrene havde gæster eller var til fest om aftenen. Det var ikke tilfældet i Tyskland. Der var også forskelle på, hvornår man fik kærester og måtte ryge.

I sin forskning har Marianne Brink Asvig Iversen fokuseret på den menneskelige og emotionelle del af ferierejserne og ikke på den organisatoriske del.

Umiddelbart efter krigen var trafikken af feriebørn over grænsen ekstraordinær stor. I årene 1949 til 1949 blev knap 27.900 feriebørn sendt til Danmark. Alene i 1949 lå antallet på cirka 10.000, men det faldt til godt 5100 feriebørn i 1954. I den senere periode lå tallet på cirka 2000 feriebørn om året.

Feriebørnene blev sendt til Danmark i et organiseret samarbejde mellem det danske mindretals organisationer i Sydslesvig og private danske familier, der ofte var medlem af Grænseforeningen.

Marianne Brink Asvig Iversens undersøgelse er baseret på 103 besvarelser ud af 141 spørgeskemaer, som hun sendte ud.

– Kunne man få et endnu større antal tidligere feriebørn til at deltage i en lignende undersøgelser, ville resultaterne givetvis blive mere præcise. Men min undersøgelser har dog været med til at give et indblik i en vigtig del af mindretallets historie, siger hun.

kommentar
deling del

Skriv et svar