Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Femern-byggeri sættes i gang fra dansk side

En kreds af partier har givet grønt lys til, at anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen kan sættes i gang.
En kreds af partier har givet grønt lys til, at anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen kan sættes i gang.

Anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen sættes i gang på dansk side.

Det har en enig forligskreds besluttet, oplyser Transportministeriet tirsdag.

Forligskredsen består af Venstre, Liberal Alliance, De Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF.

Sådan ser indgangen til den planlagte Femern Bælt-tunnel ud på dansk side, hvor byggeriet nu kan gå i gang. Illustration: Femern A/S

Beslutningen kommer, efter at Fermern-forbindelsen i februar fik grønt lys fra tysk side.

Her modtog Fermern A/S en underskrevet myndighedsgodkendelse af tunnelen under Femern Bælt.

Dermed er der enighed med de tyske myndigheder om, hvordan projektet skal realiseres, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Protester forventes

Ministeriet skriver dog også, at det forventes, at der bliver indgivet klager over godkendelsen til Forbundsforvaltningsdomstolen i Tyskland.

– Det vil efter alt at dømme betyde, at anlægsarbejdet ikke kan igangsættes på tysk side, før der foreligger en endelig godkendelse fra domstolen.

– Men tidsplanen for projektet indebærer, at anlægsarbejdet skal påbegyndes i Danmark, skriver ministeriet.

kommentar
deling del

Skriv et svar