Single Daily
af

Rasmus Meyer

FDPs Kubicki truer med klage mod Altmaier

Hvis Peter Altmaier ikke trækker sig som minister i kansleramtet, får det juridiske konsekvenser for ham.
Den trussel er FDPs næstformand, Wolfgang Kubicki, kommet med i et interview med den tyske avis Bild. Udtalelsen kom som reaktion på meddelelsen om, at Altmaier bliver CDUs valgkampansvarlige til forbundsdagsvalget i september. Altmaier skal stå i spidsen for at skrive det valgprogram, som CDU går til valg på.

Men det kan ifølge Kubicki ikke forenes med ministerposten. Kubicki sagde til Bild, at sådan en uforskammethed ville være enestående i historien i det demokratiske Tyskland.
– Hvis chefen for kansleramtet vil være valgkampmanager, skal han trække sig som minister. Sammenfletningen af partipolitiske gøremål, især i en valgkamp, og et regeringsembede er eklatant i strid med forfatningen, sagde Wolfgang Kubicki, der er uddannet jurist.

Stegner enig

Næstformanden for SPD, Ralf Stegner, var ligeledes ude med kritik. Til Bild sagde han, at den centrale ledelse af valgkampen skal holdes adskilt fra ledelsen af kansleramtet.

CSU på Altmaiers side

Kun CSU, søsterparti til CDU, kom med en positiv reaktion på udnævnelsen af Peter Altmaier.
– Vi har brug for de bedste folk til den kæmpe udfordring, sagde CSU-generalsekretær Andreas Scheuer til Bild.

I mandags kom meldingen om, at Peter Altmaier udvænes til CDUs valgkampmanager. Han får et eget kontor i particentralen og han bliver ansvarlig for at skrive partiets regeringsprogram. Altmaier anses for at være Angela Merkels højre hånd i partiet. Han har været i partiet i omkring 40 år, og været medlem af forbundsdagen i 23 år.

(Foto: Britta Pedersen/dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar