Single Daily
af

Rasmus Meyer

FDP takker nej til møde med SPD

FDP holder fast i deres nej til en koalition med SPD.

Tirsdag sendte Socialdemokraterne en invitation til sonderingssamtaler om en mulig Ampel-koalition ud til FDP, men den kom åbenbart for sent.

I dag afviste Heiner Garg, FDPs næstformand i Slesvig-Holsten, at de liberale vil deltage i samtaler med SPD.

Mange havde ellers vurderet, at nyheden om Torsten Albigs tilbagetræden var en håndsrækning til FDP, der forinden havde meldt ud, at de ikke vil gå med til en regering med Albig i spidsen.

Inden ministerpræsidenten tirsdag i en personlig erklæring meddelte sin tilbagetræden fra landdagen i Kiel, beklagede Wolfgang Kubicki, formand for FDP i Slesvig-Holsten, at SPD ikke havde rakt hånden ud efter FDP. Derfor lagde han fast, at FDP ikke vil føre sonderingssamtaler med SPD. På den måde lukkede han døren for en Ampel-koalitation med SPD, De Grønne og FDP.

Læs også: Torsten Albig stopper

Den dør så ud til at være åben igen, da Torsten Albig tirsdag meddelte sin tilbagetræden, og SPD efterfølgende sendte en invitation til sonderingssamter ud til FDP.

Men både håndsrækningen og invitationen kom for sent, slog Heiner Garg fast i dag.

– At SPD på nuværende tidspunkt sender en invitation ud til os, viser partiets mangel på realitetssans, sagde Heiner Garg.

– På FDPs vegne vil jeg hermed sige det umisforståeligt: Vi vil ikke være med til SPDs taktiske spil. Vi koncentrerer os på at danne en stabil regering for et åbensindet, tolerant og konkurrencedygtigt Slesvig-Holsten.

kommentar
deling del

Skriv et svar