Single Daily
af

Bianca Kirkeby

FDP skal sidde ved siden af AfD i parlamentet trods protest

Tyske partier havde problemer med at finde siddepladser til AfD i parlamentssalen. Nu er FDP blevet partiets sidemand, selvom det liberale parti protesterede.
Tyske partier havde problemer med at finde siddepladser til AfD i parlamentssalen. Nu er FDP blevet partiets sidemand, selvom det liberale parti protesterede.

FDP nægtede ellers at blive sat ved siden af AfD i parlamentssalen. Men nu er det blevet afgjort, at det liberale og højrenationale parti skal sidde ved siden af hinanden.

Det meddelte den afgående forbundspræsident, Norbert Lammert, fredag. FDP er gået med til fordelingen af pladserne – i hvert fald til det første møde i parlamentssalen den 24. oktober.

Ifølge talsperson for FDP Nils Droste er det ikke udelukket, at partiet vil tage en ny debat om fordelingen af pladserne efter det første møde.

– Hvis der skulle være et flertal for en ændring, kan fordelingen af pladserne blive ændret, siger Nils Droste.

Tomme sæder i parlamentssalen i Rigsdagen i Berlin. Foto: Soeren Stache/dpa.

Tomme sæder i parlamentssalen i Rigsdagen i Berlin. Foto: Soeren Stache/dpa.

Sådan er partierne placeret

FDP og AfD bliver placeret til højre i parlamentssalen som følge af beslutningen. AfD bliver placeret længst til højre tæt på talerstolen i parlamentet.

Læs også: En fjerdedel af tyskerne – især AfD-vælgere ønsker nyvalg

Partierne bliver typisk placeret på den side af fløjen, der stemmer overens med siden på deres politiske fløj. De andre partier sidder i følgende rækkefølge: CDU/CSU, SPD, De Grønne og helt til venstre Die Linke. Du kan se pladsfordelingen illustreret i diagrammet herunder.

 

FDP havde oprindeligt bedt om en plads i midten af parlamentet for at afspejle deres politiske position. Netop derfor er FDP placeret i midten i de fleste delstatsparlamenter.

Partierne skulle have taget en beslutning om placeringen i sidste uge, men den blev udskudt, fordi der ikke var enighed om, hvor AfD skulle sidde.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar