Single Daily
af

Jens Nygaard

Favoritten vandt i Slesvig

Det bliver den 55-årige socialdemokrat Stephan Dose, der fra den 1. januar skal stå i spidsen for forvaltningen i Slesvig, fremgik det af anden valgrunde i borgmestervalget.
Det bliver den 55-årige socialdemokrat Stephan Dose, der fra den 1. januar skal stå i spidsen for forvaltningen i Slesvig, fremgik det af anden valgrunde i borgmestervalget.

Selv om SPD rundt omkring i Tyskland i de seneste år har haft problemer med at få opbakning fra vælgerne, bliver det en socialdemokrat, der i de næste seks år – fra den 1. januar – skal stå i spidsen for forvaltningen i Slesvig.

Det fremgik af søndagens anden valgrunde af borgmestervalget i byen ved Slien.

Her stod to kandidater over for hinanden. Det var socialdemokraten Stephan Dose, der i første valgrunde den 1. september fik flest stemmer, og den grønne Wiebke Hansen, der fik næstflest stemmer. Den siddende borgmester, Arthur Christiansen, fik for få stemmer til at kunne avancere til anden valgrunde.

Omkring hver tredje af de valgberettigede i Slesvig gik til stemmeurnerne søndag. Da valgstederne lukkede klokken 18, blev der hurtigt talt op rundt omkring i byen. Og i det centrale valglokale på rådhuset blev der ventet ivrigt på de første resultater.

Den første optælling fra et valgdistrikt gav over 72 procent af stemmerne til Dose, og selv om føringen efterhånden blev noget mindre, var der aldrig tvivl om resultatet. I flere valgdistrikter var Wiebke Hansen lige ved at nå op på den samme stemmeandel som Stephan Dose – men i andre var der en betydelig forskel.

Efterhånden aftegnede der sig et resultat med omkring 65 procent af stemmerne til Dose og 35 procent til den grønne udfordrer. Og det blev også det endelige resultat: 65,8 procent mod 34,2 procent.

Stephan Dose (SPD) bliver efterfølger af Arthur Christiansen som borgmester i Slesvig.
(Foto: Sven Geißler)

kommentar
deling del

Skriv et svar