Single Daily
af

Jens Nygaard

Fast ejendom: Flensborg er langt dyrere end Danmark

Foruden den rene salgspris er omkostninger til mægler, notar og skat også langt højere i Flensborg end lige nord for grænsen.
Foruden den rene salgspris er omkostninger til mægler, notar og skat også langt højere i Flensborg end lige nord for grænsen.

Flensborg er efterhånden blevet et dyrt område at erhverve fast ejendom i, efter prisernes himmelflugt i den seneste snes år. Og nu viser det sig, at sideomkostningerne også er langt højere for potentielle købere i Flensborg end nord for grænsen.

– I Flensborg findes der ikke faste regler for, hvor meget man skal betale en ejendomsmægler. Det er et meget kompliceret marked – og der er også store forskelle på, hvor meget af mæglergebyret der skal betales af køberen og sælgeren, fortæller en medarbejder ved et ejendomsmæglerfirma i Flensborg.

Vedkommende ønsker ikke sit navn frem.

Den slags problemer har Lena Dahlgaard fra ejendomsmæglerkæden Nybolig i Padborg og Gråsten ikke.

– Der er stor forskel på ejendomsmæglernes funktion i Danmark og i Tyskland. I Tyskland kan man nærmest tale om, at det er en slags mægler mellem køber og sælger. I Danmark er jeg derimod ansat af sælgeren og udfylder blandt andet også den rolle, som en notar har i Tyskland. Og det betyder, at køberen ikke skal betale mægleren noget, fortæller hun.

Også på andre områder er der store forskelle på de to lande inden for køb og salg af fast ejendom.

– Samlet set er det meget billigere at købe fast ejendom lige nord for grænsen. Det gælder både de rene ejendomspriser og de omkostninger, som man som køber har ved erhvervelsen, fortæller Lena Dahlgaard.

Læs meget mere i avisen

 

 

kommentar
deling del

Skriv et svar