Single Daily
af

redaktionen

Fra fantasi til levende kunstværk

Kara Hill er kunstner. Men i stedet for at male på lærred, maler hun sine kunstværker på menneskekroppe.
Kara Hill er kunstner. Men i stedet for at male på lærred, maler hun sine kunstværker på menneskekroppe.

Af Marie Buhl

– Det her er min yndlingsplads i vores lejlighed, der kommer så meget lys ind her, siger Kara Hill, mens hun sætter sig tilrette i hjørnet bag træspisebordet og læner sig op ad væggen med de blå og hvide fliser.

Hun sidder i køkkenet i sin lejlighed i Flensborg. Der er en hylde fyldt med potteplanter over køkkenbordet, og ganske rigtigt kommer der en masse lys ind fra terrassedøren.

38-årige Kara Hill er egentlig amerikaner, men har boet i Flensborg i næsten ti år sammen med sin mand, Niklas, sønnen Elliot på seks år og chihuahuaen Chicken Noodle. Og så er hun bodypainter. Det vil sige, at hun med make-up og en masse fantasi skaber kunstværker på menneskers kroppe, enten til fotooptagelser, særlige begivenheder eller konkurrencer.

Et års forberedelse

Kara kommer fra Ohio, men hun er flyttet meget rundt og har blandt andet boet i New Orleans og Las Vegas. Det var her, at hun første gang kom i berøring med make-up og bodypainting. Hun manglede et job og faldt tilfældigvis over et jobopslag, hvor et hotel søgte en til at lave børnesminkning.

– Jeg var lige begyndt at interessere mig for make-up og har studeret kunst og kunsthåndværk, så jeg blev hurtig god til det, fortæller Kara Hill, mens hun tager Chicken, der står og tripper, op på skødet.

Det var også i Las Vegas, hun mødte en tysk mand, som hun indledte et langdistanceforhold med, indtil hun besluttede sig for at flytte til Tyskland sammen med ham. Her fortsatte hun med at arbejde som make-up artist og stod også selv en gang imellem foran kameraet som model. Indtil hun hørte om World Bodypainting Festival. Et arrangement der svarer til verdensmesterskaberne i bodypainting.

– Jeg synes, det lød så spændende, så jeg satte mig selv et mål. Jeg gav mig selv et år til at dygtiggøre mig og så ville jeg deltage i festivalen, fortæller Kara Hill.

Og det gjorde hun. I 2015 deltog hun for første gang og har deltaget hvert år siden.

Airbrush-maskinen stopper med sin summen. - Og træk vejret, siger Kara Hill, og sønnen Elliot tager en dyb indånding. Fotos: Martin Ziemer

Airbrush-maskinen stopper med sin summen. – Og træk vejret, siger Kara Hill, og sønnen Elliot tager en dyb indånding. Fotos: Martin Ziemer

Levende lærred

I forlængelse af køkkenet ligger Kara Hills arbejdsværelse. Oven på et stort klædeskab i mørkt træ står en række mannequin-hoveder med farverige hoveddekorationer. Dem laver hun også selv og bruger dem og andre rekvisitter som del af sit færdige kunstværk.

– Når jeg får en ide, begynder jeg altid med at tegne den, men det er sjældent, at det færdige produkt ligner min originale ide. Modellens krop kan også have indflydelse på, hvordan slutresultatet kommer til at se ud, men ofte er det færdige kunstværk bedre end den ide, jeg havde i hovedet, siger Kara Hill.

Hun understreger, at det som bodypainter er vigtigt, at man tager ekstra godt vare om den model, man arbejder med. De skal stå op i omkring seks timer, de har brug for pauser til at strække ud eller drikke vand. Især til bodypainting-arrangementer, hvor man ofte arbejder i telte, kan det blive meget varmt. Så kan modellerne besvime, hvis man ikke er opmærksom på deres behov.

– Jeg har altid druesukker med, fortæller Kara Hill, der aldrig selv har været ude for, at en af hendes modeller er besvimet.

En pause til kreativitet

Resten af arbejdsværelset er ryddeligt og struktureret. I en reol med åbne hylder har hun en kasse med alle sine farver – hele regnbuen rundt – metalliske farver, UV-aktiverede farver. Nedenunder står kompressoren til airbrush-maskinen, men den tager hun ikke med ud til internationale bodypaint-arrangementer mere.

– Jeg skal i forvejen have et stykke bagage til mine farver og et til kostumer. Jeg er desuden bange for, at den går i stykker undervejs, så jeg lejer altid en, der hvor jeg skal hen, siger hun mens hun løfter den syv kilo tunge maskine ud af reolen.

Men lige nu holder hun et års pause fra konkurrencerne.

– Jeg begyndte at fokusere mere på, hvad jeg troede, der kunne få mig til at vinde, frem for hvad jeg egentlig selv havde lyst til at lave, fortæller Kara Hill, der har deltaget i konkurrencer i fire forskellige lande.

Kara Hills motiver er ofte dystre, hun bliver inspireret af det ukendte, spiritualitet og »en verden vi ikke kan se«, som hun selv beskriver det, og det vil hun finde tilbage til i løbet af det næste år.

Se hendes arbejde på hendes facebookside, facebook.com/KaraKuckoo.

kommentar
deling del

Skriv et svar