Single Daily
af

redaktionen

Fahnen-Fischer er klar med masser af dannebrog

Risum-Lindholm Kommune bestilte ti dannebrogsflag i sidste øjeblik, og Frederiksstad afgav også en ordre til Fahnen-Fischer på Skibbroen. Butikken gør klar til dronningens besøg.
Risum-Lindholm Kommune bestilte ti dannebrogsflag i sidste øjeblik, og Frederiksstad afgav også en ordre til Fahnen-Fischer på Skibbroen. Butikken gør klar til dronningens besøg.

Af Iris Uellendahl

For nogle dage siden kom der en hasteordre ind. Risum-Lindholm Kommune bestilte ti dannebrogsflag.

Flagene er 90 gange 150 centimeter og skal hilse dronning Margrethe, når hun besøger den dansk-frisiske Risum Skole/Risem Schölj næste fredag.

– Vi har været heldige. Vores syerske, som er pensionist og i øjeblikket kommer en gang om ugen, kunne komme ind og hjælpe, fortæller Christin Finke, som er ejer af Fahnen-Fischer.

Normalt plejer det at være roligt på denne tid af året. Derfor er alle fastansatte syersker på ferie.

En ekstra bestilling

Butikken ved havnen har ellers ikke fået markant flere bestillinger af det danske nationalflag på grund af det kongelige besøg. Dog er der en enkel bestilling fra Frederiksstad, som dronningen besøger torsdag.

– Muligvis kommer der sejlere i næste uge for at få et nyt høflighedsflag, siger Christin Finke.

Flag-fabrikken Fischer er en familievirksomhed i tredje generation. Foto: Sven Geißler

Danske rødder

Familieforretningens rødder stikker dybt i Danmark og det danske mindretal. Virksomheden blev grundlagt af Christin Finkes farmor, som var dansker. Faren Ernst Fischer blev dermed sydslesviger. Hendes mor Merete kom fra Tinglev til Flensborg. Christin Finke har som sydslesviger selv gået i dansk skole i byen.

Dansk Skoleforening hører til butikkens kundekreds. Flensborg Yacht Club bestiller også vimpler hos Fahnen Fischer, som har kunder i hele Tyskland.

Butikken gør sig i forbindelse med dronningens besøg ekstra umage.

– Vi har en signalmast, hvor vi hejser flag fra Danmark, Sydslesvig, Tyskland, Slesvig-Holsten, Flensborg og måske EU, remser Christin Finke op og siger smilende:

– Så vi er klar til det hele.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar