Single Daily
af
AM
Annelise Mølvig

Færge i stedet for de store verdenshave

De ligger i fast rutefart mellem Rømø og Sild. 40 minutter varer hver tur. Hverken kaptajnen, maskinmesteren eller chefpurseren kan undvære havet og livet om bord. Deres livsstil har de givet videre til deres sønner.
De ligger i fast rutefart mellem Rømø og Sild. 40 minutter varer hver tur. Hverken kaptajnen, maskinmesteren eller chefpurseren kan undvære havet og livet om bord. Deres livsstil har de givet videre til deres sønner.

Otte gange sejler Rømø-Sild færgen fra Havneby på Rømø. Otte gange sejler den tilbage fra List på Sild. Hver dag. I weekenderne ni gange. Uanset om der er høj sol og havblik, eller vestenvinden byder på stærk storm med 30 meter i sekundet

I bunden af færgen sørger maskinmester Keld Sørensen fra Skive for, at de fire motorer og de to propeller kører, og at køle- og sprinkleranlæggene fungerer. I toppen, oppe på broen, styrer kaptajn Bernd Öhm fra Klangsbøl færgen med centimeters nøjagtighed, men i midten råder Adrian Spataru – på navneskiltet står der blot »Adrian«. Han er den, der har længst til arbejde. Over 2200 kilometer. Han bor i Rumænien, men hvor de andre arbejder en uge ad gangen, så arbejder han en til to måneder, inden han flyver hjem til familien.

Det er Adrian Spataru, passagererne får kontakt med. Han er chefpurser og har ansvaret for restauranten, butikken og for, at gæsterne føler sig godt tilpas. Samtidig er han bagstopper. Er der brug for ekstra servering, klarer han dét. En hånd i køkkenet, så står han dér. Kan personalet ikke nå at rydde af, tager han en bakke, men han kan også godt stå ved kassen eller fylde flasker op i butikken, som på sådan en færge hedder »shoppen«.

Fælles for de tre sømænd er, at den svenske shanty »En sømand elsker havets blå« passer godt på dem. Og de tre har alle en søn, der også har valgt vandvejen.

– Jeg fungerer ikke på land, siger Adrian Spataru og fortæller, at han efter at have sejlet på de store have gik i land for at arbejde på en restaurant i Vesterland på Sild, hvor han boede med sin kone og deres datter på seks og deres søn på 20.

Men for et år siden fik han job på Rømø-Sild-overfarten, og familien besluttede at flytte til Rumænien, hvorfra han flyver til Hamborg, Billund eller København, alt efter hvad der passer bedst.

Søfolkene ombord på færgen mellem Rømø og Sild har alle sejlet på de store verdenshave. Foto: Förde Reederei Seetouristik

Søfolkene ombord på færgen mellem Rømø og Sild har alle sejlet på de store verdenshave. Foto: Förde Reederei Seetouristik

***
Læs resten af artiklen her.

kommentar
deling del

Skriv et svar