Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Europas unge samles på Jaruplund Højskole

Fra 2020 har Jaruplund Højskole igen et langt forløb. I tre måneder skal 40 unge fra hele Europa klædes på til at virke for kontinentets mindretal. Grænseforeningen stiller med to millioner kroner.
Fra 2020 har Jaruplund Højskole igen et langt forløb. I tre måneder skal 40 unge fra hele Europa klædes på til at virke for kontinentets mindretal. Grænseforeningen stiller med to millioner kroner.

Jaruplund Højskole ser ud til at være sikret en stor gruppe unge, der vil fylde skolen med liv i tre måneder i 2020, og, hvis forhåbningerne indfries, mange år ud i fremtiden. Det er Grænseforeningen, der i samarbejde med højskolen, Syddansk Universitet og Youth of European Nationalities (YEN) står bag initiativet, der med generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ord skal skabe en proeuropæisk platform, der skal styrke mindretallene.

– Den samler de unge om den nordiske måde at respektere mindretal på og mod den nationalisme som eksempelvis Victor Orban (regeringschef i Ungarn, red.), der udelukkende fokuserer på at sikre egne mindretal, siger Knud-Erik Therkelsen.

Tysk-initiativ parkeret

Som konsekvens af initiativet, Minority Change Maker Program, parkerer Jaruplund Højskole sit arbejde med at skabe et langt forløb fra 2019 med fokus på tysk sprog og kultur.

Grænseforeningen har ansat sydslesvigeren Wienke Reimer som projektleder. Hun afholder fem workshops i fem europæiske byer næste år. Her skal unge fra mindretal eller med stor interesse for mindretal begejstres for ideen og melde sig til de 13 uger på Jaruplund Højskole.

Grænseforeningen har afsat to millioner kroner til at løbe projektet i gang. Det store tilskud holder kursisternes egenbetaling nede på 500 euro.

– Det er en investering i at skabe noget nyt og langtidsholdbart til gavn for Europas mindretal og højskolen. Grænselandets mindretal vil på mange måder blive inddraget, og de unge skal både til folkemøde på Bornholm, folkefest i Ribe og være frivillige på Roskilde Festival. De vil få et værdifuldt netværk for livet og forhåbentligt bagefter virke som ambassadører for gode forhold for mindretallene i Europa, siger Knud-Erik Therkelsen.

Forstander på Jaruplund Højskole, Karsten Dressø, sammenkæder også initiativet med EU.

– Vi håber at kunne klæde en ny generation på, så de kan løfte dialogen i EU. Ikke mindst efter at en ny EU-kommission er på plads næste år, og den modtager cirka 1,2 millioner underskrifter, siger Karsten Dressø. Han henviser dermed til initiativet Minority Safe Pack, der stiller krav om, at EU i langt højere grad beskæftiger sig med mindretallenes situation.

Jaruplund Højskole.
(Arkivfoto: Lars Salomonsen)

Højskole får dispensation til at gradbøje indholdet

 

får snart igen et langt forløb for unge kursister, men på to punkter bryder det med dansk højskoletradition.

 

Efter en del år uden det, der ofte betegnes som kerneydelsen på en dansk højskole – et langt forløb – ser det ud til, at Jaruplund Højskole fra 2020 igen vil tage imod mange unge. Grænseforeningen har bevilget to millioner kroner til at samle unge fra hele Europa til et tre måneder langt forløb, hvor de skal klædes på til at virke som ambassadører for mindretallene.

Jaruplund Højskole ligger som bekendt uden for Danmarks grænser, men har valgt at læne sig så meget som muligt op ad dansk lovgivning for højskoler. Blandt andet derfor besluttede højskolen i år at droppe et langt forløb, selv om 23 unge østeuropæere var udvalgt til at deltage. Den danske regel om, at mindst halvdelen af deltagerne skal have dansk pas, var ikke opfyldt.

40 unge

Det nye initiativ med navnet »Minority Change Maker Program« vil samle 40 unge, og der er på forhånd ingen garanti for, at danske statsborgere vil deltage.

– Nej, det lever vi ikke op til, erkender generalsekretær Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen.

– Det er der ikke brug for her. Vi har aftalt med formanden for Folketingets Sydslesvigudvalget, Anni Matthiesen, at kerneopgaven er at finde unge, der er engageret i mindretalsforhold og -politik. Det anser udvalget for at være relevant, siger generalsekretæren.

Kurset fraviger også en anden regel for danske højskoler. De unge vil alle være studerende, og en del af forløbet vil være undervisning på universitetsniveau, som vil udløse 15 ECTS-point og dermed være kompetencegivende. Det indebærer altså en eksamen, som danske højskoler heller ikke har, da højskolen er tænkt som et pusterum fra den normale konkurrenceprægede tilværelse.

Det er især den 27-årige projektleder Wienke Reimer, der skal finde 40 unge europæere til Jaruplund Højskole. Det normale krav om, at der skal være mindst 50 procent danskere på højskolen er fraveget.
(Foto: Grænseforeningen)

Et godt argument

– Vi er overbevist om, at kompetencen vil skærpe interessen for at deltage væsentligt. Den vil begrænse sig til seks timer ugentligt og vil ikke ødelægge stemningen af højskole, da eksamen vil foregå under løsere form som en skriftlig rapport og en mundtlig fremlæggelse, siger Knud-Erik Therkelsen. Den del af forløbet lægges i hænderne på Center for Grænseregionsforskning under Syddansk Universitet.

Da Grænseforeningen tidligere i år præsenterede initiativet for sin øverste myndighed, sendemandsmødet, var der ikke udelt begejstring for det. Flere anførte, at pengene skulle bruges på at styrke det lokale arbejde.

– Men der er tale om en ekstra bevilling. Grænsefonden har haft et særligt stort overskud. Derfor har vi kunnet øremærke det store beløb til at styrke mindretallene og Jaruplund Højskole, siger generalsekretæren.

kommentar
deling del

Skriv et svar