Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Europas flotteste hus står i Slesvig-Holsten

En konkurrence har kåret Europas flotteste hus – og det står i Husum i Slesvig-Holsten.
En konkurrence har kåret Europas flotteste hus – og det står i Husum i Slesvig-Holsten.

Europas flotteste hus tilhører et ægtepar i Husum i Slesvig-Holsten.

Det offentliggjorde det tyske magasin Häuser mandag. Silja og Malte Timm har vundet konkurrencen ’Häuser-Award 2018,’ som kårer Europas flotteste hus. ’Perfekt plan – med optimalt grundplan for drømmehuset’ var mottoet for årets konkurrence.

Blandt andet opdelingen af zoner med luftrum og niveauspring fremhæver juryen ved huset i Husum. Ifølge juryen får store vinduer huset til at virke stort og rummeligt, hvor der ellers er mere snævert.

Foto: Häuser Award/presseportal.

Europas flotteste hus tilhører et ægtepar i Husum i Slesvig-Holsten. Foto: Häuser Award/presseportal.

‘Vi har boet i Danmark i lang tid’

Husets vinduer  gør det let for forbipasserende at kunne kigge direkte ind i stueetagen. Men det generer ikke ægteparret.

– Vi har boet i Danmark i lang tid. Her er vinduerne dækket til meget mere sjældent – så vi er vant til det, siger Malte Timm, som fremhæver, at de også har gardiner.

Arkitektparret designede huset tilbage i 2014. Huset blev bygget i 2015. Siden har parret boet der sammen med deres femårige datter, skriver shz.

Foto: Häuser Award/presseportal.

Huset har blandt andet store vinduer i stueetagen. Men selvom de gør det let at kunne kigge direkte ind i stueetagen, generer det ikke familien. Foto: Häuser Award/presseportal.

Regnede med under top 30

Silja og Malte Timm regnede med at komme på en plads under top 30 i konkurrencen. De blev derfor overvældede, da de modtog opkaldet om, at de var kommet på førstepladsen.

Parret har modtaget en præmie på 7000 euro. Blandt andet forbundet for tyske arkitekter, tysk forbund for private bygherrer og det tyske magasin Haüser står bag konkurrencen.

Konkurrencens andenplads gik til et træhus ved byen Salzburg i Østrig. En ejendom i Lochau i Østrig kom på tredjepladsen.

En konkurrence har kåret Europas flotteste hus – og det står i Husum i Slesvig-Holsten. Foto: Häuser Award/Presseportal.

En konkurrence har kåret Europas flotteste hus – og det står i Husum i Slesvig-Holsten. Foto: Häuser Award/Presseportal.

kommentar
deling del

Skriv et svar