Single Daily
af

Thomas Schumann

Ritzau Nyhedsbureau

De europæiske valgsteder er åbne

I 21 europæiske lande er valget til Europa-parlamentet skudt igang. Det sidste valgsted lukker først klokken 23, og først derefter må valgresultatet offentliggøres.
I 21 europæiske lande er valget til Europa-parlamentet skudt igang. Det sidste valgsted lukker først klokken 23, og først derefter må valgresultatet offentliggøres.

I Danmark og Tyskland er valgstederne til Europa-parlamentsvalget åbne. Nord for grænsen lukker de først igen klokken 20, mens slesvig-holstenerne skal nå at afgive deres stemme inden klokken 18. I alt er der 21 lande, hvor europæerne går til stemmeurnerne i dag.

I Slesvig-Holsten har der aldrig været så mange stemmeberettigede til et Europa-parlamentsvalg, skriver det tyske nyhedsbureau dpa. 2,272 millioner nordtyskere kan i dag afgive deres stemme.

Ud af de 96 tyske kandidater til Europa-parlamentet, har fire slesvig-holstenske politikere mulighed for at få en plads.

Ifølge SHZ står SPD og CDU til en vælgerlussing, mens De Grønne kan overhale SPD og blive den andenstørste gruppe blandt de tyske europaparlamentsmedlemmer.

Ved det seneste europa-parlamentsvalg i 2014 lå valgdeltagelsen i Slesvig-Holsten på 43,3 procent, mens den i Danmark var en smule højere med 56,3 procent.

Ikke før klokken 23, når det sidste valgsted i EU lukker i Italien, må valgresultatet offentliggøres. Europa-Parlamentet har lanceret en hjemmeside – valg-resultat.eu – med resultaterne af alle EU-valg.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar