Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

EU vil give øget mulighed for grænsekontrol

EU-Kommissionen vil øge det tidsrum, hvor det er tilladt at indføre midlertidig grænsekontrol.
EU-Kommissionen vil øge det tidsrum, hvor det er tilladt at indføre midlertidig grænsekontrol.

EU-Kommissionen foreslår, at muligheden for grænsekontrol øges fra seks måneder til et år med mulighed for forlængelse.

Det fremlægger kommissionen på et pressemøde onsdag, hvor reglerne om åbne indre grænser i Europa er på dagsordenen.

Læs også: Danmark vil have nye EU-regler for grænsekontrol

Ifølge kommissionen skal der være mulighed for at etablere grænsekontrol i en periode på op til tre år i ekstraordinære tilfælde, der kan begrundes med særligt alvorlige sikkerhedsproblemer.

Danmarks midlertidige grænsekontrol blev indført med baggrund i migrationsstrømmene til Grækenland og er forlænget adskillige gange siden januar 2016.

Den gælder nu frem til 12. november. Her har EU’s migrationskommissær varslet, at den danske kontrol er forlænget for sidste gang.

De nuværende regler tillader kontrol i en begrænset periode, som ikke må overstige seks måneder. Men den kan forlænges. Under ekstraordinære omstændigheder kan den forlænges op til to år.

Kommissionens forslag vil give landene mulighed for at indføre kontrol i op til et år til at starte med og derudover mulighed for forlængelse i to år.

Det kan åbne nye muligheder for Schengen-lande som Danmark, Norge, Østrig og Frankrig, der alle i øjeblikket har intern grænsekontrol.

Det næste skridt er, at forslaget skal forhandles og godkendes af de andre EU-institutioner.

Men kommissionen vil samtidig minde medlemsstaterne om, at kontrol ved grænsen skal være den sidste udvej.

Læs også: DF tror på at regeringen lader grænsekontrol fortsætte

For Schengen-området er et af de mest betydningsfulde resultater af den europæiske integration.

Det påpeger Dimitris Avramopoulos, der er EU-kommissær med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab, påpeger migrationskommissær

– Vi ønsker for alt i verden at sikre, bevare og styrke det. Fraværet af kontrol ved de indre grænser udgør selve essensen af Schengenområdet, siger han i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen åbner for forlænget grænsekontrol

Læs her om den danske grænsekontrol, der blev indført for snart to år siden.

Den nuværende grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse skulle være udløbet 11. november.

Men nu foreslår EU-Kommissionen ændringer af de nuværende Schengen-regler, hvis der er alvorlige trusler mod et lands indre sikkerhed.

Det kan åbne for, at Danmark kan forlænge kontrollen, hvis den begrundes i terrortruslen.

Læs om den danske grænsekontrol her:

  • 4. januar 2016 indførte regeringen midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.
  • Den midlertidige grænsekontrol blev indført på baggrund af blandt andet den svenske beslutning om id-kontrol og for bedre at kunne kontrollere tilstrømningen af flygtninge og migranter.
  • Konkret betyder kontrollen, at tog, busser og biler ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland bliver tjekket, ligesom man kontrollerer de indrejsende med færgerne til Gedser og Rødby.
  • Grænsekontrollen er stikprøvebaseret. Det betyder, at ikke alle bliver bedt om at vise pas.
  • Ind til sommeren 2016 var det alene politiet, der udførte grænsekontrollen. Herefter fik betjentene hjælp af Hjemmeværnet og senere de nyuddannede politikadetter.
  • Kontrollen er fokuseret ved de tre hovedfærdselsårer ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland – Padborg, Kruså og Frøslev – samt ved banegårdene i Padborg og Tønder.
  • Også ved færgehavnene i Rødby og Gedser er der grænsekontrol.

Kilde: Ritzau, Rigspolitiet, Udlændinge- og Integrationsministeriet.

kommentar
deling del

Skriv et svar