Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Et umuligt valg

Under Anden Verdenskrig blev 500 sønderjyske mænd, der følte sig som danske, indkaldt som tyske soldater. De havde ikke taget højde for, at de var tyske statsborgere. Helene Juhl har skrevet en dobbeltroman ud fra autentiske hændelser.
Under Anden Verdenskrig blev 500 sønderjyske mænd, der følte sig som danske, indkaldt som tyske soldater. De havde ikke taget højde for, at de var tyske statsborgere. Helene Juhl har skrevet en dobbeltroman ud fra autentiske hændelser.

Roskilde. Forfatteren Pernille Juhl udsender den 24. august fortsættelsen på »Helenes krig«, der udkom i foråret. Andet bind hedder »Helenes Befrielse« og er inspireret af en virkelig hændelse. Den tager udgangspunkt i Genforeningen i 1920, da en tysk kvinde lod sig skille og flyttede til Danmark med sin et-årige søn.

Det er historien om en dansk »tysk soldat«, der har inspireret Pernille Juhl til sin romanserie om Helene.

Under Anden Verdenskrig var ifølge Pernille Jul omkring 500 danske sønderjyder tvunget til at kæmpe på tysk side. Ved Genforeningen i 1920 flyttede mange dansksindede fra Sydslesvig nemlig nordpå til Nordslesvig for at kunne bosætte sig på dansk grund.

Havde intet valg

Mange af tilflytterne fik ikke styr på deres statsborgerskab. De levede og følte sig som danskere og opdagede først, at de stadig var tyske statsborgere, da en indkaldelse til det tyske militær dumpede ind ad brevsprækken i 1940.

En stor del af de indkaldte var børn, da de flyttede til Danmark, og i 1940 følte de sig som danske voksne. De ønskede ikke at deltage i krigen på tysk side, men havde reelt ikke noget valg – og slet ikke efter, at Danmark var blevet besat af Tyskland. Både under og efter krigen oplevede mange, at tidligere gode venner og naboer tog afstand fra dem, og de følte sig stærkt stigmatiserede.

En historie om at vælge side og om at foretage det umulige valg. Bøgerne om Helene gør op med det, der ofte fremstilles sort og hvidt i beskrivelserne af Anden Verdenskrigs begivenheder.

Mange af tilflytterne i Nordslesvig fik ikke styr på deres statsborgerskab. De levede og følte sig som danskere og opdagede først, at de stadig var tyske statsborgere, da en indkaldelse fra det tyske militær dumpede ind ad brevsprækken i 1940.

Hovedperson under mistanke

Romanen foregår i sommeren 1944, og den unge Helene er presset af sit arbejde i en modstandsbevægelse. Meget tyder på, at der er en stikker iblandt dem, og Helene er under mistanke. Samtidig gør ærligheden til den tyske soldat, Johan, som modstandsgruppen under ingen omstændigheder må kende noget til, livet endnu vanskeligere. Ikke alene har de sjældent mulighed for at se hinanden, hun er også usikker på, om det er Johan, der har sladret om et mislykket attentat på tyskerne. Det bliver nærmest en besættelse for Helene at blive renset for mistanken om at være stikker.

»Helenes befrielse« er en fortælling om en ung kvindes livsvilkår, udfordringer med kærligheden og overlevelse i et Danmark, der er presset af den tyske besættelsesmagt og præget af en mandsdomineret hverdag.

– Jeg er altid på jagt efter gode historier, fortæller Pernille Juhl.

– I den forbindelse bliver jeg tit kontaktet af folk, der spørger, om jeg ikke vil høre om den og den historie, siger hun.

Pernille Juhl er en populær gæst på biblioteker rundt omkring i Danmark, hvor hun fortæller om sine grænselandsromaner. Foto: Lars Salomonsen.

Over Facebook kom hun i kontakt med Bent Greisen, der bor ved Kelstrup Strand lidt syd for Haderslev:

– Jeg kom ind og drak en kop kaffe hos ham. Han begyndte at fortælle sin familiehistorie, og jeg tænkte: »Det her – det er en bog«.

Bent Greisens bedstemor blev skilt i 1920, og hun var tysker. Hun rejste med sit spædbarn til Haderslev i forbindelse med Genforeningen, så hun skiftede nationalitet, fortæller Pernille Juhl.

– Hvad kvinden ikke tog højde for var, at et barns statsborgerskab fulgte faderens, så i 1940 kom der en indkaldelse til en ung mand i Haderslev, der skulle stille som soldat i Hitlers hær. Udeblivelse kunne medføre dødsstraf, siger forfatteren:

– Det er historier, jeg før har beskæftiget mig med i forbindelse med mine bøger om Første Verdenskrig. Jeg var ikke klar over, at der kunne være lignende dilemmaer under Anden Verdenskrig. Det, der skete, var, at han den ene dag var vellidt, og den næste dag hadede alle ham. Det er en sindssyg historie, og jeg kan godt lide, at noget er sort-hvidt, for hvad er rigtigt, og hvad er forkert?

FAKTA

Pernille Juhl

Forfatter og foredragsholder Pernille Juhl er født 1963. Hun er født i Sønderborg – i dag bor hun i Roskilde sammen med sin mand og to børn. Pernille Juhl har udgivet adskillige historiske romaner, tidligere på året »Genforening« om politikeren H.P. Hanssen. Hun modtog Sprog- og Kulturprisen 2019 for sin evne til at beskrive sønderjyske skæbner på en levende måde.

kommentar
deling del

Skriv et svar