Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Et sensibelt gemyt

Maleren Hans Fuglsang fra Haderslev fik ikke lang tid at leve i. Men han nåede langt rent kunstnerisk. Og det kunne være blevet til meget mere. Museumsberg i Flensborg viser en udstilling med hans værker.
Maleren Hans Fuglsang fra Haderslev fik ikke lang tid at leve i. Men han nåede langt rent kunstnerisk. Og det kunne være blevet til meget mere. Museumsberg i Flensborg viser en udstilling med hans værker.

Hvad kunne det ikke være blevet til? Som 28-årig malede Hans Fuglsang billeder på et niveau, som Emil Nolde først malede i en langt senere alder. Emil Nolde malede sine temmelig primitive bjergpostkort i en alder af 30 år. Sammenligningen mellem de to kunstnere i en alder omkring de 30 falder ikke ud til Noldes fordel.

Desværre blev Hans Fuglsang ikke gammel. Mod sin vilje blev han indkaldt som tysk soldat under Første Verdenskrig. Den 21. juni 1917 blev Fuglsang ramt af en granat og døde som artilleriobservatør ved Juniville i Frankrig. En lovende kunstnerisk karriere stoppede brat.

Museumsberg i Flensborg har derfor også kaldt en ny særudstilling med Hans Fuglsangs billeder for »Unvollendet«. Fra på søndag kan man se hans utrolige værk, der blev til i en periode på mindre end ti år. Museet ejer en omfattende samling af Hans Fuglsangs kunst, og det skyldes især broren, Fritz Fuglsang, der var chef for Flensborg Museum i den imponerende lange periode fra 1927 til 1961. Fritz Fuglsang samlede og organiserede systematisk Hans Fuglsangs kunst.

De var ud af Fuglsang-familien i Haderslev. Deres bedstefar grundlagde i 1865 det bryggeri, der i dag er Danmarks ældste bryggeri, og familien tilhørte de bedsteborgerlige, kulturinteresserede kredse i Haderslev.

Hans Fuglsang: »Sitzender Akt«, olie på lærred, 1915. (Foto: Sönke Ehlert)

Hans Fuglsang: »Sitzender Akt«, olie på lærred, 1915. (Foto: Sönke Ehlert)

Genert og indadvendt

Da det viste sig, at Hans Fuglsang ejede et ekstraordinært kunstnerisk talent, accepterede forældrene, Malta Christian og Maria Fuglsang, at han rejste til Dresden og senere München for at studere tegning og maleri.

Hans Fuglsang havde et sensibelt gemyt. Han var genert og indadvendt. Allerede som ung kæmpede han med symptomer som svimmelhed og beklemthed. I flere perioder havde han en sygdom i fordøjelsessystemet, der betød, at han måtte sætte sin kunst på standby. Som 23-årig fik han diagnosen »neurasteni« som betegnelse for det, vi i dag ville kalde for et kronisk træthedssyndrom eller burnout.

I sine gode perioder var Fuglsang til gengæld kreativ og produktiv.  Da han i Dresden kom ind i den akademiske verden, afprøvede han et væld af genrer fra symbolisme over jugendstil til ekspressionisme og malede – også når han var depressiv – en serie stærke selvportrætter.  Hvor ekspressionisterne havde et vildt forhold til farver, fik Hans Fuglsang hen ad vejen et sensitivt forhold til dem. Alligevel ser man her og der, hvordan han løsner sig fra de konkrete og realistiske farver ved for eksempel at påføre grelle grønne farver på et ansigt.

I Dresden kom han i tæt kontakt med det levende ekspressionistiske danse- og balletmiljø, der var i byen op til Første Verdenskrig, og her malede han en serie billeder, hvor det ikke så meget drejer sig om balletten i sig selv som om balletbilleder som et kunstnerisk udtryk. Hans oliemaleri »Pierrot« fra 1913 blev vist på den frie udstilling »Münchener Secession«, der vendte sig mod den konservative udstillingspolitik i Tyskland.

I Dresden blev Richard Strauss’ opera »Salome« – med det bibelske tema om Salome, der for sin udfordrende dans krævede Johannes Døberens hoved på et fad – opført flere gange. Den gjorde et dybt indtryk på Hans Fuglsang og gav næring til Fuglsangs billeder om stærke, farlige og erotisk tiltrækkende kvinde. Det var meget oppe i Fuglsangs samtid, da man så de første ansatser til kvindernes frigørelse. Fra denne periode kan man på udstillingen se nogle stærke og udtryksfulde tusch-tegninger, der er påfaldende moderne.

Kunsthistorikeren Dörte Ahrens har tilrettelagt udstillingen på Museumsberg og forsket i Hans Fuglsangs liv og virke, og hun er ikke stødt på kilder, der kan bekræfte, om Hans Fuglsang på et tidspunkt havde et forhold til en kvinde.

Hans Fuglsang. (Foto: Ludwig Leonhardt)

Hans Fuglsang. (Foto: Ludwig Leonhardt)

Slut med dansen

Men på et tidspunkt var det slut med dans og varieté. I 1914 malede Hans Fuglsang billedet »Zwei Damen im Café«, og på deres ansigter kan man aflæse, at Første Verdenskrig er i gang. At billederne er ekspressive, det kunne også nazisterne se. Derfor blev de beslagslagt som en del af fordømmelses-kampagnen Entartete Kunst i slutningen af 1930eerne.

Familien i Haderslev sendte dog en direkte klage til regimet i Berlin, krævede maleriet udleveret og fik medhold. I 1967 kom maleriet til Gottorp Slot i forbindelse med delstatsmuseernes udstilling i 50-året for Fuglsangs død, og maleriet er ligesom et par andre værker udlånt fra Gottorp Slot.

Begravet i Haderslev

I rummet »Krieg und Klage« ser vi, hvordan Fuglsang blev inspireret af Heinrich von Kleists drama »Penthiselia« om et samfund baseret på matriarkalske normer. Her overlever kun kvinder.

Fuglsang overlevede ikke krigen. Som mange andre i samtidens Tyskland så han til at begynde med noget stort i krigens udbrud, men det billede vendte hurtigt. Hans breve fra fronten til familien hjemme i Haderslev viste, at han var led og ked og afskyede krigen, som han anså for meningsløs, frygtelig og idiotisk.

På et tidspunkt skrev han hjem, at skulle han en dag »falde til ære for fædrelandet« (Fuglsang-familien var og er tysksindet), ville han gerne begraves. Hans lig blev overført til hjembyen, hvor han i dag har sit gravsted.

Hans Fuglsang: Uden titel. Kompositionsstudie til Heinrich von Kleists »Penthesilea«, cirka 1915. (Foto: Sönke Ehlert)

Hans Fuglsang: Uden titel. Kompositionsstudie til Heinrich von Kleists »Penthesilea«, cirka 1915. (Foto: Sönke Ehlert)

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar