Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Et clash mellem lyst og død

Museumsberg i Flensborg udstiller Joachim Rágóczys kunstneriske univers fra 1920ernes vilde, men også rå tyske hovedstad. Det er ren »Babylon Berlin«.
Museumsberg i Flensborg udstiller Joachim Rágóczys kunstneriske univers fra 1920ernes vilde, men også rå tyske hovedstad. Det er ren »Babylon Berlin«.

1920ernes Berlin foldes ud på en ny udstilling på Museumsberg i Flensborg. Kan man lide tv-serien »Babylon Berlin«, der skildrer underverdenen i Weimarrepublikkens hovedstad, er der stor sandsynlighed for, at man også bliver fænget af de ekspressive træsnit, der vises på udstillingen. »Kærlighed, lyst og død« er den rammende titel på det grafiske univers, som kunstneren Joachim Rágóczy (1895-1975) skabte.

Joachim Rágóczy, Selvportræt, 1927.
(Fotos: Sönke Ehlert, VG Bildkunst)

Motiverne frembringer den samme stemning som i tv-serien, der er blevet vildt populær ikke blot blandt tyske seere, men også danske. Derfor kan et besøg på udstillingen være med til at udvide horisonten for danske gæster. For her erfarer man, hvad der skete i Berlin i de særdeles livlige, men også kontrastfyldte år mellem Første Verdenskrigs afslutning til nazisternes magtovertagelse i 1933.

Berlin var fyldt med frækt teater, erotiske natklubber og dristige cabaretter. Der var klubber for nudister, transvestitter og homoseksuelle, og især fra 1924 blev der sendt den ene stærkt eksperimenterende film ud på markedet efter den anden.

Men der var også inflation, dyb fattigdom og forhutlede krigsinvalider på Berlins gader, og alt dette skildrer Joachim Rágóczy indlevende i sine motiver. De progressive kræfter stødte sammen med stærk reaktionære og fascistiske grupper, der syntes, at den spraglede verden blev for meget af det gode. Det sørgelige resultat kender vi.

»Lustmord«, 1927.
(Foto: Sönke Ehlert, VG Bildkunst)

Joachim Rágóczys ungarske efternavn stammer fra Transsylvanien i det nuværende Rumænien. Familien havde tyske rødder og rejste til Tyskland, hvor Joachim Rágóczy blev født i Bonn. I 1913 kom han ind på kunsthåndværkerskolen i Berlin, hvor han senere faldt ind i et miljø, som vi kender fra Hans Falladas og Alfred Döblins bøger. Joachim Rágóczy gik i lære hos den mere berømte Emil Orlik (1870-1932), som han både kom til at stå i skyggen af og arbejde for som assistent.

Blinde tiggere

I teknisk sikre, symbolske og ekspressive træsnit skildrer Joachim Rágóczy de sårede, de blinde tiggere og harmonikaspillerne i storbyen. Det er en advarsel om, hvad der er på vej. Rágóczy var stærkt interesseret i Edvard Munchs symbolladede udtryksform og havde temaerne død, kærlighed og pubertet til fælles med den norske maler. Ligesom mange andre Berlin-malere var Rágóczy tiltrukket af de nordtyske kyster. Han tilbragte lange perioder i Langballe ved Flensborg Fjord. Dengang gik der jernbane til byen, så den var nem at komme til. Byens strandhotel var godt nok en rønne, men hotellet havde havudsigt, og så var det billigt. Joachim Rágóczy indlogerede sig her og hentede flere motiver i Angels landskaber, som kan ses på udstillingen i Flensborg.

Han var også på Sild og i perioder en del af kunstnermiljøet i Nidden i den del af det tidligere Østpreussen, der i dag ligger i Litauen. Nida hedder byen på litauisk. Danmark besøgte Joachim Rágóczy også.

I den drabelige afdeling på udstilling er Rágóczys »Lustmord«-billeder, hvor han har penslet den røde farve ud som blod på de sort-hvide træsnit. Der er også et billede, som både i sin form og det, billedet skildrer ville være no-go i dag.

Det er billedet »Chocolate Kiddies«, der viser tre sorte, dansende mænd. De rejste i 1920ernes Europa rundt og gav store shows med udtryk for »det vilde« og »det uciviliserede« – og var en kæmpesucces. Det sidste rum på udstillingen er fyldt med katte-billeder. Da Joachim Rágóczys mester, Orlik, døde i 1932, faldt Rágóczys indtjening væk fra den ene dag til den anden, og han var derfor nødt til at male billeder, der kunne sælges. Det kunne katte-billederne. Bortset fra at der var økonomi i billederne, havde maleren også en svaghed for katte. Og i de efterfølgende år blev det sværere og sværere at være kunstner i Tyskland. Man kom længst ved at male billeder, der ikke var abstrakte.

»Chocolate Kiddies« fra 1925 – en skildring af tre sorte, der drog Europa rundt og høstede roser for deres show præget af en »utrolig naturkraft«.

Efter Anden Verdenskrig havde Rágóczy det svært som kunstner, og de sidste år af sit liv kunne han ikke se længere.

Joachim Rácóczy – Liebe, Lust und Tod. Udstilling på Museumsberg i Flensborg (Heinrich-Sauermann-Haus). 24. februar til 12. maj.

kommentar
deling del

Skriv et svar