Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Espersen skaber vrede reaktioner: – En opfordring til krig!

Søren Espersen (DF) har sat gang i en bølge af reaktioner på Flensborg Avis' Facebook-side.
Søren Espersen (DF) har sat gang i en bølge af reaktioner på Flensborg Avis' Facebook-side.

”En opfodring til krig!” og ”Det er tunnelblik af værste skuffe!”

Sådan lyder nogle af reaktionerne fra brugerne på Flensborg Avis’ Facebook-side på en opsigtvækkende udtalelse fra Søren Espersen (DF). Politikeren forventer, at det danske mindretal i Sydslesvig kræver en genforening med Danmark. Det sagde han til tv-kanalen DK4.

– Jeg kan ikke forestille mig, at en politiker, som “vogter” dansk historie og kultur, ikke ved, at valsproget, “Danmark til Ejderen”, var en opfordring til krig! skriver Leif Rasmussen på Flensborg Avis’ Facebook-side.

Espersen diskuterer et følsomt emne

Diskussionen om den dansk-tyske grænse er et følsomt emne for dem, der bor i området. Det står tydeligt, når reaktionerne til Søren Espersens kommentar læses igennem.

-Igen viser Dansk Fuskeparti, at det eneste de evner, er at skabe splid og splittelse – på et fundament, der absolut ingen gang har på jorden, skriver Helge Nielsen.

Bengt Rasmussen er endnu en bruger, der mener, at Søren Espersen skal holde sig fra diskussionen om at flytte grænsen.

-Få først orden i eget hus, og lad tyskerne selv bestemme hvor de vil være, det har de nok mest forstand og indlevelse i, skriver han.

Brita Hecker opfordrer Søren Espersen til at diskutere andre emner.

-Hvor er jeg flov på DKs vegne, at vi gang på gang for kanonskyts for fuld udblæsning. Der må da være andre emner, som er vigtigere for samfundet end danskhed, danskhed, danskhed!!! Det er tunnelblik af værste skuffe!, skriver hun.

Vil han have længere vej til billige bajere?

Reaktionerne på DF-politikerens udtalelse er ikke kun alvorlige. Blandt kommentarerne latterligøres Søren Espersens kommentar også.

-Skal vi nu til at køre 75 km længere efter billige bajere og stakkels Otto Duborg, Kalle, Poetsch og alle de andre grænsekrejlere, skriver Leo Jensen.

Kristian Bach tager ikke udtalelsen så højtideligt.

-Så blev der skabt lidt røre i andedammen. Ta Espersens udtalelser med et gran salt, og kom i sommerhumør, skriver han.

Du kan selv deltage i diskussionen på Flensborg Avis’ Facebook-side.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar