Single Daily
af

Jan Christensen

Erik Lauritzen fortsætter i Sønderborg

Selv om optællingen efter kommunalvalget i Sønderborg Kommune trak ud, og selv om der ved midnatstide fortsat kun var optalt 72 procent af stemmerne, ligger det fast, at Erik Lauritzen (S) fortsætter som borgmester. Det stod klart, efter at Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti og Fælleslisten konstituerede sig med Erik Lauritzen som borgmester. Dermed måtte Slesvigsk Partis spidskandidat, Stephan Kleinschmidt, vinke farvel til drømmen om at blive borgmester, men til gengæld er han sikret posten som viceborgmester og formanden for kultur-, turisme- og handelsudvalget de kommende fire år.

– Slesvigsk Parti står klart som vindere. Vi har udvidet vores politiske indflydelse og vil nu bruge de næste fire år på at sikre os borgmesterposten næste gang, sagde en tydeligt glad Stephan Kleinschmidt, der stod til at sikre sig fire mandater i det ny byråd.

Det var en tydeligt rørt borgmester, der takkede for vælgernes opbakning. Selv om der kl. 00.30 fortsat manglede at få talt de sidste 13 procent op, stod Socialdemokratiet og Erik Lauritzen til at få 41 procent af stemmerne – godt 7 procentpoint mere end i 2013. Til gengæld tabte Venstre godt fem procent af stemmerne og er dog næststørste parti med godt 21 procent. Slesvigsk Slesvigsk Parti fik godt 13 procent af stemmerne og bliver dermed det tredjestørste parti i Sønderborg Kommune.

Dansk Folkeparti får uændret godt 10 procent, mens Fælleslisten stod til at få et enkelt mandat.

kommentar
deling del

Skriv et svar