Single Daily
af

Rasmus Meyer

Erhvervsorganisation er utilfreds med kvindernes situation i Slesvig-Holsten

Kathrin Ostertag fra handelskammeret i regionen Lübeck organiserer netværksmøder for kvindelige virksomhedsledere, og hun er utilfreds med situationen for kvinderne i Slesvig-Holsten. Hun peger blandt andet på dårlig børnepasning og skatteregler, der holder kvinderne fra arbejdsmarkedet.
Kathrin Ostertag fra handelskammeret i regionen Lübeck organiserer netværksmøder for kvindelige virksomhedsledere, og hun er utilfreds med situationen for kvinderne i Slesvig-Holsten. Hun peger blandt andet på dårlig børnepasning og skatteregler, der holder kvinderne fra arbejdsmarkedet.

– Jeg formoder, at det skyldes en fortid i landbruget, for især ude på landet er børnepasningen struktureret på den måde, at en af forældrene bliver derhjemme. Det er typisk kvinden, der bliver hjemme for at passe hus og børn.

Det siger Kathrin Ostertag fra erhvervsorganisationen Industrie- und Handelskammer (IHK) i regionen Lübeck.

Kathrin Ostertag arbejder som afdelingsleder hos IHK. Hun rådgiver IHK-medlemmerne, det vil sige virksomheder, om miljø og innovation. Samtidig organiserer hun netværksmøder for kvindelige virksomhedsledere, og på det område halter Slesvig-Holsten bagefter, mener Kathrin Ostertag.

– Mange vuggestuer, børnehaver og pasningsordninger i skolerne lukker tidligt om eftermiddagen. På den måde har kvinder ingen realistisk chance for en karriere. For i langt de fleste tilfælde er det mødrene, der bliver derhjemme og passer børnene, siger Kathrin Ostertag.

Hun uddyber, at det er svært med en karriere, når man skal hente børnene klokken 14. Det gælder især for enlige.

Nogle af vuggestuerne og børnehaverne har fortalt Kathrin Ostertag, at de har spurgt deres brugere, om de skal udvide åbningstiderne, men forældrene ønskede det ikke.

– Det er klart, når de spørger dem, der allerede har fundet en løsning på udfordringen, siger Kathrin Ostertag, og med det syn står hun ikke alene.

Karin Petersen-Nißen, ligestillingsrådgiver i Slesvig, har gjort lignende erfaringer.

– Det hører jeg tit, men vi ved, at der er et stort behov. I Slesvig har flere institutioner åben fra 7 til 17, og mens der i starten kun var få brugere, er pladserne nu nærmest fyldt op, forklarer Karin Petersen-Nißen.

Hun kan ligeledes genkende, at børnepasningen uden for byerne ikke er sat op til, at kvinder får en karriere.

– I Slesvig og i andre byer har forholdene forandret sig, men på landet er det stadig sådan, at institutionerne lukker klokken 14. I de fleste tilfælde betyder det, at kvinden bliver hjemme, eller at bedsteforældre og naboer må hjælpe til, forklarer hun.

Samtidig peger hun på et andet problem.

– Når børnene kommer i grundskolen, har de mellem ti og 12 ugers ferie. Det passer slet ikke sammen med de 30 feriedage, som de fleste lønmodtagere har, forklarer Karin Petersen-Nißen.

Derfor har ligestillingsrådgiveren sammen med andre organisationer i Slesvig, deriblandt IHK, lavet en feriepasningsordning for grundskoleelever. Brugerne er børn til folk, der arbejder i Slesvig, og derfor blev virksomhederne i Slesvig bedt om at støtte ordningen økonomisk.

– Det er de fleste villige til, for behovet er stort, og jeg håber, at andre steder følger vores eksempel, siger Karin Petersen-Nißen.

Skatteregler rammer kvinder

Både Karin Petersen-Nißen og Kathrin Ostertag peger desuden på et andet problem. Den tyske skatteordning er ifølge de to kvinder ligeledes struktureret således, at kvinderne har det svært med en karriere.

Kritikken er rettet mod sambeskatning af ægtefæller, den såkaldte »Ehegattensplitting«. Systemet giver gifte par en skattemæssig fordel. Det betyder nemlig, at den ægtefælle, der tjener mindre, kan overdrage sine skattefradrag til den anden.

– I de fleste tilfælde betyder det, at manden, der tit tjener mere end kvinden, betaler mindre i skat. Kvinder derimod bliver beskattet så højt, at et arbejde nærmest ikke kan betale sig. Derfor bliver de hjemme eller arbejder kun i formiddagstimerne, forklarer Kathrin Ostertag.

Systemet har en lang fortid i Tyskland, men det blev blandt andet brugt for at holde kvinderne fra arbejdsmarkedet i efterkrigstiden.

– Meningen dengang var at fritage kvinderne, der efter krigen knoklede for at genopbygge landet, siger Karin Petersen-Nißen, og tilføjer, at systemet i dag ikke længere passer til forholdene.

– Tiderne har forandret sig, og det burde systemet også, siger hun.

Behov for nytænkning

Karin Petersen-Nißen oplever i dag, at det også er mænd, der bringer deres børn i vuggestuerne. Sådan har det ifølge Karin Petersen-Nißen ikke altid været.

Men selv om der er sket nogle forandringer, er der stadigvæk behov for nytænkning. Det gælder for politikerne, der beslutter landets skattepolitik. Men det gælder også for virksomhederne, der skal tage hensyn til den familiære situation.

kommentar
deling del

Skriv et svar