Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Erdogans voldsmænd er uvelkomne til G20-topmøde i Tyskland

Flere af den tyrkiske præsidents folk er uønskede til G20-møde i Tyskland efter blodig vold i USA.
Flere af den tyrkiske præsidents folk er uønskede til G20-møde i Tyskland efter blodig vold i USA.

Tyskland regner med, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, lader sine mest voldelige embedsmænd og vagter blive hjem, når han i næste uge deltager i et G20-topmøde i Hamburg.

Det siger en talsmand for det tyske udenrigsministerium.

Læs mere: Tyskland indfører grænsekontrol op til G20-mødet

De uønskede er folk i Erdogans følge, som i sidste måned angreb en lovlig demonstration, da den tyrkiske præsident besøgte USA.

Talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium, Martin Schäfer, siger, at G20-landenes stats- og regeringschefer kan tage deres egne livvagter med til Hamburg.

Men tysk lov skal respekteres, understreger han.

– Jeg har grund til at tro, at disse personer, som er blevet anklaget af USA’s justitsvæsen, ikke vil vise sig på tysk jord i meget lang tid og altså heller ikke ved G20-topmødet, påpeger han.

Ni demonstranter blev i sidste måned såret foran Tyrkiets ambassade i Washington. Her angreb tyrkiske regeringsfolk i sorte jakkesæt kurdiske demonstranter på den anden side af gaden.

Adskillige af demonstranterne blev slået og sparket til blods, mens præsident Erdogan fra den tyrkiske ambassade fulgte optrinnet.

Læs mere: Hamborg lufthavn gør klar til G20-topmøde

De mange slag faldt, selv om amerikanske politifolk forsøgte at holde dem væk.

12 af Erdogans angribere er siden blevet sigtet i Washington for vold. Politiet har betegnet det som et “brutalt” overfald på en lovlig varslet demonstration.

G20-topmødet med USA’s Donald Trump, Kinas Xi Jinping og den tyske kansler, Angela Merkel, i spidsen holdes 7. og 8. juli i Hamburg.

kommentar
deling del

Skriv et svar