Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Erdogan: Tysk-tyrkisk journalist er terrorist

- Gudskelov, at han er anholdt. Han vil blive stillet for uafhængig domstol, siger Tyrkiets leder.
- Gudskelov, at han er anholdt. Han vil blive stillet for uafhængig domstol, siger Tyrkiets leder.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, beskylder søndag en fængslet tyrkisk-tysk journalist for at være “en terroristagent”.

– Gudskelov, at han er anholdt, siger Erdogan i en udtalelse.

Læs mere: Gabriel irettesætter tyrkisk kollega

Erdogan talte søndag ved et møde i den tyrkiske storby Istanbul, Han sagde, at journalisten Deniz Yucel fra den konservative tyske avis Die Welt vil blive stillet for en uafhængig domstol i Tyrkiet.

Derfor er Yucel anholdt

Myndighederne anholdt Yucel, som har dobbelt statsborgerskab. I sidste måned og sigtede ham for at propagandere til fordel for en terrorgruppe og for at opildne til vold.

Læs mere: Tysklands og Tyrkiets forhold slår gnister

Han blev oprindeligt anholdt, efter at han rapporterede om e-mails, som et venstreorienteret hackerkollektiv skulle have skaffet sig adgang til hos Erdogans egen svigersøn, Berat Albayrak. Han er landets energiminister.

De tyske myndigheder siger, at anklagerne mod Deniz Yucel er “fuldstændigt grundløse”.

Her ses Tyrkiet-korrespondent for Welt, Deniz Yücel. Foto: Karlheinz Schindler/dpa.

Sættes i forbindelse med PKK

Erdogan sætter Yucel i forbindelse med PKK, det forbudte kurdiske arbejderparti.

Tyrkiet betragter PKK som en terrororganisation. Organisationen står også på EU’s terrorliste.

Deniz Yucel er den første tyske journalist, der er blevet tilbageholdt i forbindelse med den omfattende udrensning efter det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet sidste sommer.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Foto:Scanpix/Ozan Kose.

Erdogan kritiserede også Tyskland

Udover at kalde Yucel terrorist, kristerede Erdogan også Tyskland denne weekend. Ifølge ham har Tyskland, Danmark og en række andre europæiske lande forhindret tyrkiske ministre i at føre valgkamp op til en folkeafstemning i Tyrkiet i april.

– Lad dem forsøge at forhindre ministrene.

– Uanset om det er tyskere, hollændere, østrigere, schweizere, belgiere eller danskere, så skal I vide, at jeres præsident står fast og vil blive ved med at stå fast, sagde Erdogan i en tale.

Søndag supplerer Erdogans talsmand i et interview med tv-stationen CNN Türk med at sige, at tyrkiske ministre muligvis vil forsøge at holde flere vælgermøder i Tyskland forud for en folkeafstemning 16. april.

kommentar
deling del

Skriv et svar