Single Daily
af

Thomas Schumann

Her er livet bedst i Tyskland

Livskvaliteten er størst i det sydlige Tyskland, mens de nordlige områder halter bagefter. Det viser en undersøgelse, som ZDF har foretaget.
Livskvaliteten er størst i det sydlige Tyskland, mens de nordlige områder halter bagefter. Det viser en undersøgelse, som ZDF har foretaget.

Den tyske TV-kanal ZDF har undersøgt, hvor i Tyskland der er den største livskvalitet. 401 kommuner og byer har været under luppen. På baggrund af faktorer som arbejdsløshed, adgang til natur og sundhed har forskerne bag givet hvert område point.

Find ZDFs undersøgelse her: Wo lebt es sich am besten?

En kommune eller by kunne højest score 300 point.

Topscoreren er München med 207 point. Her er høj købekraft, lav arbejdsløshed og indbyggerne har Tysklands laveste BMI (Body Mass Index).

Grunden til at München ikke er nærmere de 300, skyldes høje boligpriser og den – i forhold til landsbyer – dårlige luftkvalitet.

Forskerne kom frem til, at de største forskelle i livskvalitet ikke er imellem øst – og vesttyskland, men mellem syd og nord. Generelt er livskvaliteten højere i de sydlige kommuner end i de nordlige.

Det gælder også for Sydslesvig. Flensborg scorer 159 point og lander dermed på en plads 277 ud af de 401 byer og kommuner. Det er særligt bolig – og arbejdsforhold, som giver Flensborg en lav placering.

En smule højere ligger Slesvig-Flensborg Amt på plads 271 med 160 point. Her er i kategorien fritid og natur, at amtet klarer sig dårligt.

Nordfrisland klarer sig imidlertid væsentligt bedre med 173 point og en plads 144.

kommentar
deling del

Skriv et svar