Single Daily
af

Lennart Adam

En VW Caddy til en solstråle

En ny bil er skal der til, hvis den handicappede Jeppe og hans familie skal være mobile.
En ny bil er skal der til, hvis den handicappede Jeppe og hans familie skal være mobile.

Når der kommer gaver til Jeppe fra familien Wölffel i Sørup, er de ofte adresseret til »den lille solstråle«.

De, der kender Jeppe, ved hvorfor.

– Han er virkelig en solstråle, altid glad, og han griner meget, siger hans mor, Anika Wölffel, som er fra Danmark.

Jeppe er fire år og multihandicappet.

Allerede inden fødslen blev forsyningen gennem navlestrengen kraftigt reduceret, og han kæmpede i næsten to uger for sit liv, før det blev opdaget.

Ved fødslen stoppede Jeppes hjerte, og han måtte genoplives. Hans hjerne fik ikke tilført ilt i længere tid.

Desværre har det sat sit præg på ham.

Men det alvorlige handicap forhindrer ikke Jeppe i at nyde livet på sin egen måde. Selvom han er meget handicappet, elsker han at tage på camping eller på sportspladsen sammen med sine forældre og sin bror Jonas.

– Jeppe elsker sin bror mere end noget andet, siger Anika Wölffel.

Men hvis familien skal kunne fortsætte med at være aktiv, skal de være mobile. Og det er meget svært med familiens VW Golf.

Jeppe har fået en ny kørestol, som er specielt tilpasset til ham, og som er terrængående.

– Den ville vi gerne have, for Jeppe elsker naturen, forklarer Anika Wölffel. I familiens Golf er der dog ikke plads nok til Jeppe, hans bror Jonas (7), kørestolen og alt andet, han har brug for.

Nu ønsker familien sig en VW Caddy Maxi for at kunne komme omkring igen. Men udgifterne til en sådan bil med et særligt rampesystem til kørestolen koster omkring 40.000 euro.

Da familien på trods af deres opsparing ikke kunne stille så stort et beløb, henvendte den sig til forskellige fonde i hele Tyskland.

Den lille Jeppe er en rigtig solstråle.
(Foto: Privat)

Just Hansen Fonden hjælper

Støtten fandt de imidlertid lige i nærheden.

– Vi modtog ansøgningen, kontaktede familien Wölffel og mødtes med dem og Jeppe, fortæller Svenja Thomsen fra Just Hansen Fonden.

Den flensborgske fond blev etableret efter de retningslinjer, som frisørmester Günther Just havde opstillet i sit testamente.

Da Just og hans samlever Helmut Hansen ikke havde børn, besluttede de at bruge deres formue til velgørenhed for børn med handicap.

Efter det første møde med familien besluttede Svenja Thomsen og de øvrige medlemmer af fonden straks at hjælpe familien.

Med de nødvendige 30.000 euro til den nye bil oversteg også fondens ydeevne. Så det var nødvendigt at finde andre måder at samle de nødvendige midler på.

Og sådan opstod tanken om at afholde en velgørenhedskoncert.

Jeppe elsker høj musik

Når Volbeat lyder i højtalerne, ler Jeppe meget højt.

Jeppe elsker musik, hvis den er høj. Og det københavnske metalband Volbeat er en af hans yndlingsbands.

– Især den danske version af »For evigt« er et hit for ham, siger hans mor Anika Wölffel, som selv er dansker.

Desværre spiller Volbeat ikke på festivalen »Rock für Jeppe & Co« på havnespidsen i Flensborg den 29. april. Men det gør en masse andre musikgrupper, der ønsker at hjælpe med til at samle penge ind til den fire-årige og hans familie.

Årsag: Jeppe er svært handicappet og har brug for akut hjælp.

– Da vi mødte Jeppe, havde han netop hørt musik, han kunne lide, og lo og hvinede. Det var en fornøjelse at se ham. Da vidste vi, at en velgørenhedskoncert med live musik ville være det helt rigtige, forklarer Bettina Jürgens fra firmaet Job Focus Nord, som organiserer festivalen sammen med Just Hansen Fonden.

En koncert skulle altså organiseres. Arrangørerne bad om hjælp på Facebook, og så skete der noget, der ikke er en selvfølge i dag, og som ingen af arrangørerne havde forventet: de blev oversvømmet af tilbud om hjælp.

Talrige bands, for eksempel United Noise, Voicebeats og No Men Missin, lovede at komme. Så mange, at det ikke kun bliver en koncert i kultpubben Plunschli i Husbyries den 15. april, men også en koncert på havnespidsen i Flensborg.

Koncerten på havnespidsen har endda udviklet sig til en festival.

Hele dagen vil der være et varieret program for hele familien, arrangeret 100 procent af frivillige. Der vil være en scene og en hoppeborg hele dagen, og der vil blive afholdt en stor tombola. Præmierne til tombolaen er doneret af SG Flensburg-Handewitt, HSV Hamburg og mange forskellige virksomheder i Flensborg.

TBZ i Flensborg stiller havnespidsen gratis til rådighed. Og rådhuset gav med det samme grønt lys for festivalen. Selvom festivalen først vil finde sted om en måned, er der allerede nok at gøre. Virksomheden Job Focus Nord arrangerer aktiveringskurser, hvor deltagerne i omgang med dyr får hjælp til at vende tilbage til arbejdslivet. Deltagerne, der er kendt som »Momos« (»mobil og motiveret«) hjælper med forberedelserne og vil den 29. april også være til stede på selve festivalen.

– Uden deres hjælp ville vi aldrig have været i stand til at organisere sådan en festival, siger Bettina Jürgens.

Provenuet af festivalen skal i første omgang hjælpe Wölffel-familien, så de kan købe en ny bil.

Alt, hvad der derudover kommer ind af donationer, vil blive givet til andre børn med fysiske, psykiske eller følelsesmæssige handicap. Hvilket også er grunden til, at festivalen ikke kun hedder »Rock für Jeppe«, men »Rock für Jeppe & Co«.

Nu håber arrangørerne, at tilstrækkeligt mange menneske kommer til havnespidsen den 29. april.

Jeppe ser frem til det.

Mange har sagt ja til at hjælpe med til »Rock für Jeppe & Co«.
(Foto: Lennart Adam)

kommentar
deling del

Skriv et svar