Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

En sort fortid

Kolonialismen er uden tvivl et underbelyst område i hertugdømmet Slesvigs historie, og en bogudgivelse som »Sønderjylland-Schles­wig Kolonial« er derfor på sin plads.
Kolonialismen er uden tvivl et underbelyst område i hertugdømmet Slesvigs historie, og en bogudgivelse som »Sønderjylland-Schles­wig Kolonial« er derfor på sin plads.

Danmark nåede at afhænde sine oversøiske kolonier, inden der opstod en moralsk diskussion om de europæisk landes problematiske fortid som kolonimagter.

Mens store tidligere kolonimagter som Storbritannien, Holland og Frankrig har store befolkningsgrupper, der har oprindelse i kolonierne, gør dette sig ikke gældende i Danmark.

Det mener nogle forskere kan være grunden til, at Danmark først inden for de seneste ti år har haft en seriøs offentlig debat om landes fortid som kolonimagt. Denne debat fik dog for alvor næring i 2017 i forbindelse med 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske øer til USA.

I Tyskland – der ellers ikke holder sig tilbage, når det drejer sig om et opgør med landets historiske fortid – har diskussionen om landets fortid som kolonimagt i vid udstrækning stået i skygget af den altomfattende »Vergangenheitsbewältigung«, som landet til stadighed har gang i i forhold til den nazistiske fortid.

I efteråret 2018 udsendte en gruppe af primært danske og tyske historikere mammutværket »Sønderjylland-Schleswig Kolonial«, der på 483 sider i et atlas-stort format beskæftiger sig med kolonialismens kulturelle arv i området mellem Kongeåen og Ejderen. Antologien indeholder bidrag fra flere historikere og er udsprunget af et samarbejde mellem søfartsmuseet i Flensborg, Museum Sønderjylland og Den Slesvigske Samling på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Et underbelyst tema

Kolonialismen er uden tvivl et underbelyst område i det tidligere hertugdømmes historie, og bogudgivelsen er derfor på sin plads. Værket er ikke blot omfattende i omfang, men også i udvalget af temaer. Det bliver derfor vanskeligt her kritisk at gå i dybden med hvert enkelt artikel.

Set som et hele tilføjer bogen væsentlige nye synsvinkler og registrerer koloniale spor i det dansk-tyske grænseland. Flere større virksomheder i området var involveret i den koloniale økonomi. Teglstenene fra produktionen ved Flensborg Fjord blev brugt som ballast i skibene over Atlanten, og flere af bygningerne på De Vestindiske Øer er opført med sten herfra. Kobbermøllerne nord for Flensborg leverede kedler og kar til romdestillerierne og sukkerkogerierne, hvis leverancer stammede fra sukkerplantagerne i Caribien.

Også områdets kristne missionærer var involveret i kolonialismen: Det slesvig-holstensk lutherske missionsselskab i Breklum i Nordfrisland og Herrnhuter-broderskabet i Christiansfeld. Missionærerne nøjedes ikke med at udbrede det kristne budskab, men holdt også slaver og drev regulær plantagedrift.

Erindringskulturen

En artikel i bogen behandler den stort set ikke-eksisterende erindringskultur i det historiske område Slesvig. Værkets redaktør, Marco L. Petersen, gør os opmærksom på, at der siden 1980erne i flere tyske byer har været civile initiativer med krav om en stillingtagen til erindringssteder. I Region Sønderjylland-Schleswig har denne type diskussioner dog stort set været fraværende.

Jeg er ikke helt sikker på, hvilken betydning forfatteren lægger i ordet, men jeg formoder, det er ment som en bred betegnelse for steder i det offentlige rum, der fortæller os om aktører og begivenheder – i dette tilfælde i kolonipolitikken.

Marco L. Petersen nævner i indledningen den populære bar »Sansibar« på Sild. Navnet er både en morsom metafor, men også en henvisning til øgruppen Zanzibar ud for Afrikas østkyst. Og han nævner Karen Blixens Vej i Sønderborg – den danske forfatters løbebane og litterære produktion var ifølge kritikere ikke helt uproblematisk ud fra et kolonihistorisk aspekt.

»Pott-Negerlein« var i 1950erne og 1960erne en populær reklamefigur for Flensborg-firmaet Pott, der fremstillede rom. Den indeholder »samtlige kulturalistisk-racistiske aspekter af en typisk karikaturtegning«, hedder det i bogen »Sønderjylland-Schleswig Kolonial«. Foto fra bogen.

»Pott-Negerlein« var i 1950erne og 1960erne en populær reklamefigur for Flensborg-firmaet Pott, der fremstillede rom. Den indeholder »samtlige kulturalistisk-racistiske aspekter af en typisk karikaturtegning«, hedder det i bogen »Sønderjylland-Schleswig Kolonial«. Foto fra bogen.

Dansk-tysk byttehandel

Bogen favner bredt – fra hertugdømmets søfart på Vestindien og Sydamerika over den i dag måske lidt bizarre, men dengang ganske seriøse diskussion om en dansk-tysk byttehandel, der aldrig blev til noget – nemlig Nordslesvig for Det Vestindiske øer – til en kritisk undersøgelse af nordfriseren Sönke Nissens (1870-1923) biografi.

Han var en entreprenør, der tjente store penge i den fattige del af verden, penge, som han bagefter delvist brugte til finansiering af almennyttige projekter i sin hjemstavn, Nordfrisland – blandt andet til beskyttelsen af et marsklandskab, der siden er blevet opkaldt efter ham.

Kunsthistorikeren Aya Soika undersøger, hvordan de akvarelportrætter, som den ekspressionistiske maler Emil Nolde (1867-1953) malede under en statsstøttet ekspedition til Tysk Ny Guinea, blev til, og hvordan de blev modtaget blandt publikum i Tyskland.

»Den lille Pott-neger«

Et særligt interessant afsnit er Marco L. Petersens og Joachim Zellers artikel om romproducenten Pott fra Flensborg. Særligt interessant, fordi den behandler et tema, som de fleste af os kan forholde os til og har en mening om.

Pott lancerede i begyndelsen af 1950erne en reklame-maskot, der fik navnet »Den lille Pott-neger«. I dag fremstår figuren som en kliche om »børnenegeren« – som et stereotypt billede på det fremmede.

De to forfattere konkluderer:

»Kolonial-ideologiske mønstre dukker stadig op i reklamelandskabet. Derved fortsættes fortællingen om mindreværdige »fremmede«, hvilket besværliggør sameksistensen i et moderne, pluralistisk samfund«.

Det er en temmelig interessant udmelding, og den burde nok have været forsynet med et »formentlig«. De to forfattere vedhæfter ingen dokumentation for påstanden, og den bærer mere præg af at være et politisk – korrekt – budskab end at være videnskabeligt funderet.

Nutidig kontekst

I det hele taget er det vigtigt – ikke mindst for historikere – at undgå at falde i den fælde at vurdere fortiden ud fra en nutidig kontekst. Reklameverdenens klichéer kan næppe siges at være udsprunget af en »vareracisme«, som det kaldes i bogen.

Bevares, nogle af tegningerne og billederne af de sorte kunne måske hvile på mere eller mindre uskyldige fordomme ligesom på Gouda-oste, hvor hollandske kvinder afbildes med gammeldags hovedbeklædninger og træsko. Ditto markedsføring for franske oste, hvor vi ofte ser det trivielle billede af en franskmand med baskerhat og overskæg. Eller hvad med emballagen omkring spaghettien, som prydes af en venezianer i en gondol?

Har den, der føler sig krænket, som udgangspunkt det stærke argument? Dette havde udgiverne sagtens kunnet nuancere og problematisere i et særskilt kapitel. Spørgsmålet er aktuelt og mere relevant end nogensinde.

Bogen er dobbeltsproget. Nogle artikler er på dansk, andre på tysk, og der er altid hæftet et engelsksproget resume i enden på artiklerne samt det andet af grænselandets to hovedsprog. Er artiklen på tysk, er den forsynet med dansk sammenfatning og omvendt.

Marco L. Petersen (redaktion): Sønderjylland-Schleswig Kolonial. Kolonialismens kulturelle arv i regionen mellem Kongeåen og Ejderen. 483 sider (Syddansk Universitetsforlag).­

kommentar
deling del

Skriv et svar