Single Daily
af

Bianca Kirkeby

En mistænkt er anholdt efter en kvinde døde på åben gade

En mand er mistænkt for at have dræbt en kvinde, der døde på åben gade Kiel i morges.  Det skriver dpa.

Kvinden blev fundet i en stærkt blødende tilstand omkring klokken ni. Hun døde kort tid efter af sine kvæstelser.

Nu er en 40-årig mand mistænkt for drabet. Han befandt sig tæt på gerningsstedet, da han blev anholdt, oplyser politiet.

Den mistænkte mand skulle have stukket kvinden med en kniv og givet hende alvorlige kvæstelser.

Radiostation: stridigheder om forældremyndighed

Ifølge dpa oplyser den tyske radiostation R.SH., at den mistænkte mand og kvinden var et par.

Parret skulle have haft stridigheder om forældremyndighed. De havde sammen tre børn og boede hver for sig.

Baggrunden for drabet er endnu ukendt.

Drabet skete tæt på en skole

Kvinden blev fundet kun få meter fra en skole i bydelen Neumühlen-Dietrichsdorf.

Ifølge politiet er der vidner til hændelsen. Hvorvidt det er elever fra den nærliggende skole, oplyser de ikke.

Hverken elever eller lærere på skolen er blevet påvirket af hændelsen. Det har skolen oplyst på deres hjemmeside.

 

 

 

kommentar
deling del

Skriv et svar