Single Daily
af

Jens Nygaard

En by mellem hammeren og ambolten

Der er kun få byer og regioner i Europa, der har skiftet ejer så tit som Strasbourg og Alsace. Det er noget, som har ført til lidelse for masser af mennesker, at byen har været kastebold og skiftevis har tilhørt Tyskland og Frankrig.

Det er en meget gammel by ved Rhinen, som blev grundlagt af keltere omkring 1300 før vores tidsregning. Dengang blev byen kaldt Argentorate efter sit marked.

I det femte århundrede gik det allerede løs: Byen blev skiftevis indtaget af alemanske og frankiske stammer – og ind imellem var der såmænd også hunner.

Tilbage i middelalderen var byen en del af det tysk-romerske rige, og en af de mest berømte indbyggere var Johannes Gutenberg, der som bekendt stod for at opfinde bogtrykkerkunsten. Han var en god tysk mand, og det er meget sigende for byens historie, at der i dag er en stor statue af ham på et af byens torve – stående med en bog med en fransk tekst på forsiden.

I september 1681 rykkede franske tropper ind i byen – godt hjulpet af, at den daværende beskyttelsesmagt havde nok at gøre med at holde tyrkerne væk fra Wien.

Typisk for Strasbourg: På en plads står en statue af Gutenberg, der som bekendt opfandt bogtrykkerkunsten og var tysker. Han holder en bog i hånden - og titlen på forsiden er på fransk. (Foto: Wikimedia Commons)

Typisk for Strasbourg: På en plads står en statue af Gutenberg, der som bekendt opfandt bogtrykkerkunsten og var tysker. Han holder en bog i hånden – og titlen på forsiden er på fransk. (Foto: Wikimedia Commons)

Særstatus

Strasbourg, der på tysk hedder Straßburg, fik en speciel status i det franske rige som en slags udenlandsk provins. Det betød også, at der blev faret frem med lempe mod protestanterne, som dengang udgjorde det store flertal. De blev dog frataget byens domkirke, ligesom franskmændene i det hele taget gjorde deres bedste for at favorisere katolikkerne. Men den lempelige politik betød også, at tysk fortsat var det helt fremherskende sprog i byen.

Efter den fransk-prøjsiske krig i 1870, som prøjserne som bekendt vandt, overgik byen til den nydannede tyske stat. Det samme gjaldt hele Alsace, der på tysk kaldes Elsass.

Det var dog en status, der kun varede under et halvt århundrede: Efter afslutningen på Første Verdenskrig blev byen igen fransk. Det skete uden afstemning.

– Det er nok tvivlsomt, om en afstemning i byen ville have endt i fransk favør, lyder det i Wikipedia på nettet. Der var inden krigen kun ganske få frankofile eller folk med selvstændighedsønsker i bystyret.

Et privat initiativ har forsynet de franske byskilte med en tysk undertekst. (Foto: Jens Nygaard)

Et privat initiativ har forsynet de franske byskilte med en tysk undertekst. (Foto: Jens Nygaard)

Forvist uden erstatning

– Både da tyskerne rykkede ind i 1870, og da franskmændene vendte tilbage efter 1918, var der masser af tyskere og franskmænd, som blev udvist. Det skete uden erstatning for deres ejendom. På den front var begge stater lige uretfærdige, fortæller Joseph Schmittbiel, der er en af de relativt få tysktalende i byen i dag.

Mange forlod også byen frivilligt, fordi de ikke ville være under enten tysk eller fransk styre, men tyskerne kom igen. Under Anden Verdenskrig blev Strasbourg og Alsace igen en tysk provins, og tyskerne var under krigen endnu værre end franskmændene i forhold til at få befolkningen assimileret.

En stor del af mændene blev som Folketyskere (Volksdeutsche) indrulleret i den tyske hær og måtte specielt kæmpe på østfronten. Mange døde, og andre blev efter krigen beskyldt for at have samarbejdet med fjenden, selv om de blev tvunget ind i det tyske militær.

I november 1944 blev byen befriet og overgik så endegyldigt til Frankrig – der efter krigen gik hårdt frem mod de tysktalende. Det var forbudt at bruge både højtysk og den lokale dialekt, elsässisch, i det offentlige liv i mange år. Dialekten minder om badisch ovre på den 
tyske side – men havde i tidens løb fået en del franske låneord.

Den tyske politik i Europa efter krigen har bygget på et venskab med Frankrig, og det vil sige, at der ikke fra tysk side er blevet protesteret officielt mod den hårde fremfærd mod de tysktalende i blandt andet Strasbourg. Sam
tidig har Tyskland traditionelt gjort meget for at hjælpe andre tyske mindretal – specielt østpå. Sagt på en anden måde: Der er tale om et mindretal, som er blevet overladt til sig selv.

Strasbourg er en smuk gammel by. Der har været bymæssig bebyggelse på stedet siden 1300 før vores tidsregning.(Foto: Wikimedia Commons)

Strasbourg er en smuk gammel by. Der har været bymæssig bebyggelse på stedet siden 1300 før vores tidsregning.(Foto: Wikimedia Commons)

kommentar
deling del

Skriv et svar