Single Daily
af
NK
Niels Ole Krogh

»En hest er også kun et menneske«

Bunde Wischens vilde konikheste lever et naturligt liv og er derfor også gode rideheste. Naturfolks netværk sikrer Danmark vilde heste fra Sydslesvig.
Bunde Wischens vilde konikheste lever et naturligt liv og er derfor også gode rideheste. Naturfolks netværk sikrer Danmark vilde heste fra Sydslesvig.

Der er ikke så mange af dem. Folk med en dyb, delvis videnskabelig interesse for natur-
pleje i Nordeuropa.

– Så man kender hinanden, siger Gerd Kämmer, chef for foreningen Bunde Wischen, der fra sit hovedsæde, gården Königswill ved Slesvig, forvalter 1600 hektar fredede områder i delstaten. Her sørger cirka 100 robuste heste af den polske race konik og 1000 stykker robuste kreaturer for, at dominerende flora ikke kvæler en masse mindre arter.

Små skridt

En bevægelse for at skabe mere vild natur i et Danmark, hvor to tredjedele af naturen populært sagt er under plov og skov, har vokseværk i disse år, om end skridtene er små.

– Vore konikheste går jo tæt på grænsen, så det er nærliggende for danskerne at bede os om at levere. Det gør vi gerne. Vi tager 500 euro stykket, og det dækker stort set kun de omkostninger, vi har i forbindelse med overdragelsen, siger Gerd Kämmer, hvis forening og 25 ansatte som hovedmål ikke har et økonomisk overskud, men at medvirke til at skabe natur i balance.

– Vi har rundt regnet 80 heste på Gelting Birk og 20 i Stiftungsland Schäferhaus ved Flensborg. Det er et antal, vi også skal regulere på, så ud over at eksportere til Danmark sælger vi også heste til private.

Der går små 100 konikheste på den fredede Gelting Birk ved Flensborg Fjord. Det er foreningen Bunde Wischen, der står for naturplejen. Fra dette område og Stiftungsland Schäferhaus ved Flensborg eksporteres der nu heste til Danmark. (Foto: Bunde Wischen)

Der går små 100 konikheste på den fredede Gelting Birk ved Flensborg Fjord. Det er foreningen Bunde Wischen, der står for naturplejen. Fra dette område og Stiftungsland Schäferhaus ved Flensborg eksporteres der nu heste til Danmark. (Foto: Bunde Wischen)

Næsten en urhest

– Konik-hesten kommer fra Polen og er det nærmeste, man i dag kommer på den europæiske urhest tarpan. Man skulle ikke tro, at et sådant vildt dyr er en god ridehest, men det er den. Det hænger sammen med, at føllene er vokset op under trygge, sociale vilkår – med både en mor og en far. Modsat mange andre føl, så får de hos os omsorg og kraftigt nærende mælk af moderdyret, mens hingsten også er i flokken og sørger for tryghed. Vi solgte så sent som i november et antal konikheste til private, som vil ride på dem. Og med den opvækst har de fået nogle rolige og tillidsfulde dyr, som jeg kan garantere for, at de får stor glæde af siger Gerd Kämmer og tilføjer leende:

– En hest er også kun et menneske.

Gerd Kämmer kender personligt de fleste af de naturelskere, der har sørget for, at der nu går konikheste foreløbig fire steder i Danmark.

– Jeg har lært Gerd at kende gennem det europæiske netværk kaldet »Rewilding«, siger biolog Jan Kunstmann fra Horsens Kommunes naturteam og fortsætter:

– Vi har været til adskillige konferencer sammen, og her er vi blevet mere bevidste om, at flere arter af store græsædere på samme areal er vigtige for naturplejen, siger Kunstmann, der for kort tid siden var med til at modtage en flok konikheste fra Sydslesvig.

– Jeg er også med til at styre projektet i Bjergskov ved Aabenraa, som også har konikheste fra Sydslesvig. Inspirationen fra Gerd og Stiftungsland Schäferhaus har været stor, siger biologen.

Gerd Kämmer er chef 
for Bunde Wischen og 
har talrige kontakter 
til naturfolk i Danmark. 
Det er dem, der nu har 
bedt foreningen levere 
konikheste til naturområder.
(Foto: Lars Salomonsen)

Gerd Kämmer er chef 
for Bunde Wischen og 
har talrige kontakter 
til naturfolk i Danmark. 
Det er dem, der nu har 
bedt foreningen levere 
konikheste til naturområder.
(Foto: Lars Salomonsen)

Vandbøffel, elg og bison

Han peger på, at store græsædere som naturplejere er en trend i Danmark. Der er udsat vandbøfler, elge og bison, og i forvejen er får, kvæg og nu også heste med til at sørge for den ønskede balance. Folk med stor interesse i stor mangfoldighed i den danske natur – såkaldt biodiversitet – er ikke helt enige om, hvad der skal til. Et synspunkt, der mødes igen og igen er, at uden mere plads til vild natur kommer der heller ikke større mangfoldighed.

– Det er rigtigt, men det er også vigtigt, at der er korridorer mellem de bestående vilde naturarealer, så arterne kan spredes, fastslår Jan Kunstmann.

Jan Kunstmann er biolog i 
Horsens Kommune, som netop har 
reserveret 166 hektar 
til et naturområde i en ny bydel. 
Her går der nu en flok 
konikheste fra Sydslesvig. 
Flere følger. 
(Foto: Horsens Kommune)

Jan Kunstmann er biolog i 
Horsens Kommune, som netop har 
reserveret 166 hektar 
til et naturområde i en ny bydel. 
Her går der nu en flok 
konikheste fra Sydslesvig. 
Flere følger. 
(Foto: Horsens Kommune)

kommentar
deling del

Skriv et svar