Single Daily
af

Niels Ole Krogh

En ført hånd til EU-støtte

Med 4000 regler for EU-støtte kan det være noget af en jungle at finde ud af, hvordan der skal søges. Danske og tyske konsulenter giver en ført hånd.
Med 4000 regler for EU-støtte kan det være noget af en jungle at finde ud af, hvordan der skal søges. Danske og tyske konsulenter giver en ført hånd.

Tid, tålmodighed og tyskkundskaber. Ofte kniber det for danske firmaer med de tre ting. Derfor afstår de ifølge Lasse-Erik Gieseler fra rådgivervirksomheden Concept Nord i Husum fra at ansøge om midler til at etablere virksomhed i Tyskland eller få store runde beløb til at færdigudvikle et produkt, så det bliver klar til markedet.

– EU har 4000 regelsæt for erhvervsstøtte. Så jo, det kræver i den grad indsigt at finde frem til netop det, der kan udmønte sig i ofte stor støtte til erhvervslivet. Men er man først på rette kurs, så er det som regel ret umuligt ikke at få støtten. Det er mit bud, at cirka 80 procent går hele vejen, siger konsulenten. I 2018 vil Concept Nord udvide rådgivervirksomheden, så den ikke kun henvender sig til nordtyske virksomheder, men også danske.

Læs også: Danske virksomheder siger nej til gratis euro fra EU

Fik fem millioner

– Min hidtil største kunde fik knap fem millioner euro til at bygge en ny fabrik. Når det gælder markedsmodning af produkter, ligger støtten ofte i omegnen af 200.000 euro. EU har en negativ- og en positivliste, så det hurtigt er muligt at se, hvad der gives støtte til. Eksempelvis logistikbranchen og håndværksbranchen kan sjældent få støtte, siger Lasse-Erik Gieseler.

Han sidder med, når IHK afholder møder med overskrifter som »Fit für den deutsch-dänischen Markt« forskellige steder i delstaten.

– Desværre må IHK og andre organisationer til erhvervsfremme ofte erkende, at møderne ikke har de ønskede besøgstal. Der mangler simpelthen information om, at støtten findes, og at der er genveje til at få den, siger den private konsulent. Han tager kun honorar, hvis arbejdet udmønter sig i kontant EU-støtte. I modsætning til de offentligt støttede erhvervsorganisationer såsom IHK må Concept Nord gerne gøre hele papirarbejdet for firmaerne.

Lasse-Erik Gieseler mener, at danske og tyske virksomheder ikke kender nok til EU-støtteordninger. De viger tilbage, da de ikke kan finde vej i junglen. (Foto: Tim Riediger)

Lasse-Erik Gieseler mener, at danske og tyske virksomheder ikke kender nok til EU-støtteordninger. De viger tilbage, da de ikke kan finde vej i junglen. (Foto: Tim Riediger)

For høje forventninger

Direktør Werner Koop fra marketings- og kommunikationsfirmaet Koop und Hagenkötter i Mölln mener, at forventningerne til at få EU-støtte er for store.

– Mange tror, at det er en fribillet til at komme ind på det tyske marked; at indsatsen så ikke behøver at være så stor. Vi har netop arbejdet med at få 11 nordjyske firmaer etableret i Tyskland. Det lykkedes kun for et. De andre havde gode chancer, men der er en del store hurdler, som danskerne ofte ikke magter. Det er sproget, kulturen og det benhårde arbejde, det er at forstå, hvordan den tyske partner mentalt er skruet sammen. Beslutningsgange, argumentation, dansk utålmodighed versus tysk søgen efter håret i suppen, siger Werner Koop. Virksomheden har to sælgere ansat, som kun arbejder tidsbegrænset for danske firmaer. De bokser sig ind på markedet, og når det er løbet i gang, overdrages arbejdet til det danske firmas sælgere.

Svingende behov

Lasse-Erik Gieseler vil ikke sætte en grænse for, hvor mange ansatte eller hvor stor en omsætning et firma skal have, før det skal begive sig ud i at søge EU-støtte.

– Et firma bestående af 10 ingeniører har måske et stort potentiale, mens andre større firmaer ikke har det, siger konsulenten.

Sidste år blev der givet i alt 701 millioner euro i investeringsstøtte i Slesvig-Holsten. Kigges der kun på virksomheder og investeringsstøtte er beløbet 541 millioner euro. Den gennemsnitlige støtte er på 20 procent.

Direktør Werner Koop fra marketings- og kommunikationsfirmaet Koop und Hagenkötter i Mölln mener, at alt for få danske firmaer har held til at komme ind på det tyske marked. Sprog og kultur er fortsat den store hurdle. (Foto: Privat)

Direktør Werner Koop fra marketings- og kommunikationsfirmaet Koop und Hagenkötter i Mölln mener, at alt for få danske firmaer har held til at komme ind på det tyske marked. Sprog og kultur er fortsat den store hurdle. (Foto: Privat)

kommentar
deling del

Skriv et svar