Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

En dag til besindelse

For 168 år siden mistede tusindvis af unge mænd livet i et slag på Isted Hede, men trods en helt anden verdensorden i dag er der stadig god grund til at mindes dagen.
For 168 år siden mistede tusindvis af unge mænd livet i et slag på Isted Hede, men trods en helt anden verdensorden i dag er der stadig god grund til at mindes dagen.

– Vejret på dagen for Istedslaget er enten vådt eller varmt. Det er sjældent bare almindeligt, sagde Flensborg Avis’ chefredaktør Jørgen Møllekær til de godt 60 personer, der klokken 8.30 var mødt op på den gamle kirkegård.

Sidste år stod regnen ned i stænger, så tilhørerne næsten ikke hørte talen. I år havde meteorologerne lovet hedebølgedag nummer to, men for denne region er den 25. juli heller ikke nogen helt almindelig dag. Tværtimod. I 1850 var det en ganske forfærdelig dag, hvor et slag på Isted hede kostede tusindvis af døde, sårede og savnede, men som også satte et punktum for den første slesvigske krig.

– Det var i datiden en heroisk sejr for Danmark, men det var vel nærmere en borgerkrig, hvor de tysksindede slesvig-holstenere krævede at hertugdømmerne løsrev sig fra kongeriget, sagde chefredaktøren på plænen foran det gamle sejrsmonument, som Istedløven var.

I 1864, da den danske krigslykke vendte, blev den pillet ned og tronede derefter i både Berlin og København. I 2011 kom den tilbage på sin oprindelige plads på soklen ved siden af de mange gamle gravsten med navne på mænd, der for længst er glemt, men som historien har gemt og givet os med i bagagen.

Det var Flensborg Avis' chefredaktør, Jørgen Møllekær, der holdt talen. Foto: Sven Geißler.

Det var Flensborg Avis’ chefredaktør, Jørgen Møllekær, der holdt talen. Foto: Sven Geißler.

Det kan gå så grueligt galt

– Man må siger vi igen lever i en udfordret tid, ikke med konkret krigsfare som dengang, men måden vi behandler hinanden på i disse år er tankevækkende, konstaterede Jørgen Møllekær og sendte et svirp ud til de politikere, der med skarpe ord løber højrepopulisternes ærinde.

Han håbede, at menneskene besinder sig, tænker sig om og ikke lader sig forføre af simple budskaber med nemme løsninger og letkøbte holdninger på vestens udfordringer, der strømmer ud i en lind strøm af tweets.

– Derfor er det så vigtigt at blive ved med at stå her ved Istedløven, sagde han og sluttede med et æret være soldaternes minde, om de er danske, preussiske eller østrigske.

Det traditionelle kaffebord efter mindehøjtideligheden i generalkonsulatet var aflyst i år.

– Men jeg håber at være klar til næste år igen, sagde generalkonsul Kim Andersen.

Mindehøjtideligheden for slaget ved Isted for 168 år siden trak ikke helt så mange gæster ned til Løven på den gamle kirkegård som sidste år. Foto: Sven Geißler.

Mindehøjtideligheden for slaget ved Isted for 168 år siden trak ikke helt så mange gæster ned til Løven på den gamle kirkegård som sidste år. Foto: Sven Geißler.

kommentar
deling del

Skriv et svar