Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

En barndom fyldt med død

Helga Küssner boede en gade fra Wolf Biermann i Hamborg, hvor hun oplevede det rene helvede. At komme til landet i Bayern var som at komme i himlen. Senere gik vejen til Danmark via Sydslesvig. Helga Küssner fortalte om sin erindringsbog i Slesvig.
Helga Küssner boede en gade fra Wolf Biermann i Hamborg, hvor hun oplevede det rene helvede. At komme til landet i Bayern var som at komme i himlen. Senere gik vejen til Danmark via Sydslesvig. Helga Küssner fortalte om sin erindringsbog i Slesvig.

Ordet Ildstorm dækker over de allieredes luftkrig mod de store byer i Hitler-Tyskland. Et destruktionsprogram af ubegribeligt omfang.

Først blev der sendt sprængbomber ned, og hvor der havde været vinduer og døre, efterlod de husene med åbne huller. Derefter kom kaskader af tunge brandbomber, der gik direkte ned i de underste etager. Sprængbomberne havde i forvejen sørget for fri gennemtræk og maksimal effekt.

Flammehavet flåede taget af de store bygninger, rev facader omkuld og træer op med rode. De indbyggere, der var gået i kældrene, blev dræbt af røggasforgiftning, de enorme lufttryk eller druknede, da vandet fossede ud fra vandledningerne. Og de, der var nået ud af husene, blev suget hen over den kogende asfalt.

Store dele af Hamborg blev massivt bombarderet flere gange af Royal Air Force og United States Army Air Forces under Anden Verdenskrig. Operationen blev kaldt »Gomorrha«. Navnet refererer til Første Mosebog kapitel 24 vers 19:

»Da lod Herren svovl og ild regne over Sodoma og Gomorra fra Herren, fra himlen«.

Historikerne vurderer, at 34.000 mennesker omkom under Operation Gomorra fra den 24. juli til den 3. august 1943. 125.000 mennesker blev alvorligt såret eller invalideret.

Helga Küssner, årgang 1936, boede med sin familie i Hamborg, da byen blev bombarderet, og blev ligesom 900.000 andre hamborgere evakueret ud af byen – til en landsby i Oberfranken i Bayern. Her blev hun med sin mor og sine søskende, indtil Anden Verdenskrig var forbi.

– Jeg husker, at da vi i 1945 kom tilbage til Hamborg – efter syv forfærdelige dages rejse op gennem Tyskland – undrede jeg mig over, at der var kommet så mange store søer i Hamborg. Senere forstod jeg, at det var bombekratere, fortæller Helga Küss­ner.

Hun har på forlaget Ådalen udgivet erindringsbogen »Sorgens børn« om sin vej fra Hamborg over Østpreussen og Oberfranken til Flensborg, hvor hun og familien efter 1945 gled ind i det danske mindretal, som moren i forvejen havde været en del af. I Flensborg kom hun i dansk skole. Senere fulgte højskoleophold i Danmark, hvor hun også tog lærereksamen i Tønder. Efter at være blevet lærer fik hun en stilling på Jørgensby-Skolen i Flensborg, men der var svært at få en lejlighed i byen, og ægtefællen faldt aldrig rigtig til, så hun vendte tilbage til Danmark. Her har hun gennem et langt liv arbejdet som lærer, og i dag bor hun i Hjortshøj uden for Aarhus.

Onsdag aften besøgte Helga Küss­ner det danske bibliotek i Slesvig, hvor hun fortalte om sin erindringsbog og sit liv. »Sorgens børn« skrev hun oprindelig i privat øjemed til sine børn og børnebørn. Senere fik hun fondspenge til en rigtig bogudgivelse.

- Kort før min far drog i krig, sagde han til mig: »Nu må du hjælpe din mor, når jeg er væk«. Jeg endte at blive en slags søster for min mor, siger Helga Küssner. Foto: Hans Christian Davidsen

– Kort før min far drog i krig, sagde han til mig: »Nu må du hjælpe din mor, når jeg er væk«. Jeg endte at blive en slags søster for min mor, siger Helga Küssner. Foto: Hans Christian Davidsen

En lille verden

Helga Küssner boede en gade fra den jævnaldrende digter og forfatter Wolf Biermann, der i essays, interviews og sange har fastholdt sine erindringer fra de frygtelige bombardementer af Hamborg. Biermanns mor, der var kommunist, hilste bombardementerne velkommen. Hele den jødiske del af Biermann-familien var blevet myrdet af nazisterne.

Helga Küssner husker heller ikke, at briterne eller amerikanerne blev anset som fjender i hendes familie.

– Jeg tror ikke engang, at vi børn tænkte over, at vi var tyske. Vi levede jo i en meget lille verden dengang. Alting var meget lokalt. Man kendte ikke den store verden udenfor. Det var først, da jeg sad i beskyttelseskælderen, og de voksne omtalte briterne og amerikanerne, at jeg begyndte at fundere over, at vi var tyskere, husker hun.

Lokket i en fælde

Døden var allestedsnærværende i Helga Küssners barndom. Flere af hendes nære familiemedlemmer blev ofre for krigen. Hun fortæller om morbrorens bizarre og tragiske skæbne. Han var flyttet til Hedensted i Østjylland, hvor han under den tyske besættelse af Danmark levede som tysk statsborger. Han nåede ikke at få det danske statsborgerskab, før han blev lokket i en fælde af nazisterne. Han fik at vide, at hans mor var død og rejste derfor til Flensborg – hvor regimets håndlangere stod klar til at tage imod ham og sende ham til østfronten som tysk soldat. Han blev dræbt østpå allerede før, han rigtig kom i kamp.

Helga Küssners far meldte sig aldrig ind i nazistpartiet, og hun mener, det var en af grundene til, at han blev indkaldt i 1942.

– Kort før han drog af sted, sagde min far til mig: »Helga, nu må du hjælpe din mor, når jeg er væk«. Jeg endte at blive en slags søster for min mor. Min mor tilhørte den generation, der havde lært, hvad kvinder skulle kunne dengang: Sy, gøre rent, passe børn og lave mad. Men der var en masse andre ting, hun aldrig havde lært, og jeg synes, hun tit tog nogle forkerte beslutninger, siger Helga Küssner.

Hun er storesøster til Dieter Küss­ner, der i omkring to årtier var forstander på Jaruplund Højskole og i 10 år formand for Sydslesvigsk Forening, og Rolf Küssner, der er tidligere fritidshjemskonsulent i Sydsles­vigs danske Ungdomsforeninger. Mens begge brødre har lagt deres liv i Sydslesvig, er en søster gået en hel anden vej og er blevet buddhistisk lama.

- Kort før min far drog i krig, sagde han til mig: »Nu må du hjælpe din mor, når jeg er væk«. Jeg endte at blive en slags søster for min mor, siger Helga Küssner. Foto: Hans Christian Davidsen

– Kort før min far drog i krig, sagde han til mig: »Nu må du hjælpe din mor, når jeg er væk«. Jeg endte at blive en slags søster for min mor, siger Helga Küssner. Foto: Hans Christian Davidsen

Fra helvede til himmel

Helga Küssner erindrer familiens flugt fra Hamborg til Oberfranken som en rejse fra helvede til himmel:

– Jeg husker fra mine sidste dage i Hamborg, at en bombe havde retning mod mig. Jeg så den komme og tænkte: Om et øjeblik er du død! Men bomben faldt i stedet for ned i en nærliggende tømmerhandel, og jeg husker tydeligt øjeblikket, da jeg senere vågnede op igen og fandt ud af, at jeg levede. Vi mistede næsten alt, da vi måtte ud af Hamborg. Jeg fik en lillebitte rygsæk, hvor der ikke engang var plads til min dukke Gerda. Den var halvdelen af min sjæl. Da vi ankom til Oberfranken, blev vi stillet op på torvet i den landsby, hvor vi skulle bo. De lokale bønder kom kørende med deres hestevogne og samlede hver en kvinde op og tog hende med hjem til gården. Alle kørte dog forbi min mor, selv om hun var elegant klædt og bar en Greta Garbo-hat. Hun havde tre børn stående ved sin side, husker Helga Küssner.

Hendes tid i Bayern tænker hun tilbage på med glæde. I den tyske skole blev der lagt vægt på det eksakte, og hun fik grammatikken ind med latinske betegnelser. Noget hun er dybt taknemmelig over i dag.

Da befrielsen fra nazi-regimet kom i 1945, så hun for første gang sorte mennesker. I landsbyen ankom et køretøj med seks sorte mænd. Da bilen stoppede, tilbød en af dem Helga et stykke tyggegummi. I sin befippelse over for første gang at se mennesker med en anden hudfarve, rystede hun på hovedet.

– Den sorte amerikaner blev rasende. Han kan ikke andet end at have opfattet det sådan, at jeg ikke ville have tyggegummi af ham, fordi han var sort. Jeg havde intet imod ham. Han repræsenterede blot noget helt, helt ukendt for mig, husker hun.

Senere har hun fået en sort svigersøn.

Helga Küssners far blev meldt savnet i 1944, men kom tilbage til Tyskland i 1948. Hun kom på Duborg-Skolen i Flensborg og havde i begyndelsen sine kvaler med det danske sprog. Hun kom i flygtningeklassen sammen med tyske flygtningebørn, der havde valgt den danske skole med de fordele, det indebar – blandt andet de økonomiske.

Klasseskel

Helga Küssner oplevede store klasseskel blandt børnene på Duborg-Skolen. En del kom fra hjem, der sammenlignet med Helga Küssners var særdeles velhavende.

Ligesom mange andre sydslesvigske feriebørn oplevede hun sine ferieophold hos en plejefamilie som afgørende for hendes forhold til Danmark og det danske sprog. På den sjællandske gård hjalp hun til med høsten, og hun fik levende høns med hjem i bagagen, som hun smuglede med over grænsen, så familien i Flensborg kunne være selvforsynende med æg.

– Under mine ferieophold i Danmark lærte jeg virkelig sproget. Ofte er man jo et-benet i sprog, der ikke er ens modersmål. Der er for eksempel rigtig langt til at kunne forstå humoren og undertonerne i et fremmedsprog, selv om man kan tale det. Jeg tror, det tog mig otte år, før jeg begyndte at forstå den danske humor. Dansk er et sprog med et meget lille ordforråd. Derfor får den måde, man betoner en sætning på, en afgørende betydning – og det er ikke altid så let at forstå for en udlænding.

- Kort før min far drog i krig, sagde han til mig: »Nu må du hjælpe din mor, når jeg er væk«. Jeg endte at blive en slags søster for min mor, siger Helga Küssner. Foto: Hans Christian Davidsen

– Kort før min far drog i krig, sagde han til mig: »Nu må du hjælpe din mor, når jeg er væk«. Jeg endte at blive en slags søster for min mor, siger Helga Küssner. Foto: Hans Christian Davidsen

kommentar
deling del

Skriv et svar