Single Daily
af

redaktionen

Elev bliver presset til at arbejde over

Medarbejdere på Flensborgs restauranter og hoteller har et massivt antal overtimer. Mange får heller ikke betaling for de mange ekstra timer, de arbejder over. På et hotel i Flensborg presses de ansatte til at blive længere på arbejde, fortæller medarbejder.
Medarbejdere på Flensborgs restauranter og hoteller har et massivt antal overtimer. Mange får heller ikke betaling for de mange ekstra timer, de arbejder over. På et hotel i Flensborg presses de ansatte til at blive længere på arbejde, fortæller medarbejder.

Går du hjem efter normal arbejdstid, hvis det betyder, at dine kolleger skal arbejde ekstra? Mon ikke det kræver lidt mere end almindeligt mod at stå op mod et socialt pres.

I hvert fald føler Andrea, en hotelelev på et af Flensborgs hoteller ikke, at hun kan gå hjem til normal arbejdstid. Hvis hun gør det, må hendes kolleger arbejde endnu længere, lyder den slet skjulte trussel fra hendes chef. Så hendes overtimer hober sig op. Og indtil nu har hun ikke fået en euro for det eller fået fridage som kompensation for de mere end 100 overtimer, hun indtil nu har arbejdet over.

– Jeg vil helst have fridage, så jeg kan være sammen med min kæreste. Men indtil nu har det ikke kunnet lade sig gøre, fortæller Andrea til Flensborg Avis. Du kan læse hendes historie i dagens avis.

Andrea står ikke alene. Langt fra.

Under bordet i sorte penge.

Ifølge en analyse foretaget for fagforeningen Nahrung-Genuss-Gaststätten (NGG) havde medarbejdere på Flensborgs hoteller og restauranter sidste år 58.000 overtimer. Mange af de tusinde af overtimer, hele 45 procent, blev der ikke betalt for. Beregningerne viser, at hvis man går ud fra de nationale gennemsnit og en gennemsnitlig omkostning pr. time på 12 euro, gav det arbejdsgiverne sidste år en gevinst på 696.000 euro, som de slap for at betale deres medarbejdere.

Finn Petersen fra Slesvig-Holstens afdeling af NGG peger på, at næsten 60 procent af de ansatte på Flensborgs hoteller og restauranter er ansat som minijobbere. De kan ikke tjene mere end 450 euro om måneden, så enten må de arbejde gratis eller også få overarbejdsbetalingen under bordet som sorte penge, fremhæver en ekspert, Miriam Beblo, professor i økonomi på Hamborgs Universitet.

Ansætte på ordentlige vilkår

Ifølge Finn Petersen burde arbejdsgiverne ansætte folk på ordentlige vilkår i stedet for at hyre medarbejdere gennem minijob-ordningen.

Andrea er ikke kildens rigtige identitet. Hun har bedt om at optræde med sløret identitet på grund af angst for konsekvenserne ved at stå åbent frem. Flensborg Avis er bekendt med vedkommendes identitet og arbejdsplads.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar